Weingut Rieger Lust Auf Perlage Rose (BIO)

Weingut Rieger Lust Auf Perlage Rose (BIO)

Varenr: 00345431535

Din pris
Kun online
1stk. á 99,00 DKK (inkl. moms)

  • Click & Collect
    Bestilte varer afhentes i butikken på Amager
  • Gratis lokal levering
    Kun til postnr: 2300, 2770 og 2791
  • Kundeservice
    60 11 08 08
  • Mobile Pay betaling
    Hurtigt og nemt




En liflig, umiddelbar vin med god frugtsødme, lethed og charme, som man hurtigt kommer til at holde af!

Producenten

Weingut Rieger ligger i Buggingen-Betberg syd for Freiburg, i den sydlige del af Baden. Vinhuset har en lang tradition for vindyrkning, og i dag er ikke mindre en 4 generationer beskæftiget på stedet. Det sikrer en stabil kontinuitet i produktionen og en fortrolighed med de parceller, man dyrker vin på. Vinmarkerne dækker 14 hektarer, som alle er dyrket biodynamisk, hvorfor alle vine er både økologisk (Ecovin) og Demeter certificerede.

Man anvender områdets klassiske druesorter Grauer Burgunder (25% af beplantningen), Spätburgunder (25%), Gutedel (22%), Weisser Burgunder (10%), men også f.eks. Chardonnay, Gewürztraminer, Riesling, Müller-Thurgau, Pinot Noir, Cabernet Sauvignon og Merlot. De ældste vinstokke på gården er ca. 50 år gamle, og produktionen holdes mellem 90 hl./ha. for basisvinene til ca. 50 hl./ha. for topserien ”Selektion Rieger”. Kælderen er udstyret med moderne vinificeringsudstyr, som er med til at give vinene den personlighed, finesse, kompleksitet og modningspotentiale, de er kendte for.

Distriktet

Baden er Tysklands sydligste vindistrikt og landets 3. største. Det strækker sig langs den østlige bred af Rhinen (hvor Alsace i Frankrig ligger på den vestlige bred), starter ved foden af det nordlige Schwarzwald og slutter ved den schweiziske grænse. Distriktet består af otte ”Bereich” – subdistrikter, hvor Kaiserstuhl, Ortenau, Badisches Frankenland og Badische Bergstasse/Kraichgau er de mest kendte.

De mest anvendte druesorter i området er den røde Spätburgunder (Pinot Noir) (ca. 37%), Müller-Thurgau (18%), Grauburgunder (10%), Riesling (7%) og Weisser Burgunder. Nyere forskning omkring dyrkning af druer og klimaændringer giver Franken gode ods i fremtiden m.h.t. produktion af rødvine – netop det som mange vinbønder i området er blevet dygtige til. Landskabsmæssigt og vinmæssigt er det et meget interessant område.

Vinen

Serien ”Lust auf” (lyst til) samler ”vine, som er til at drikke og nyde, og ikke til at filosofere over”, som producenten selv udtrykker det! ”Lust auf Perlage” Rosé er sammensat af druesorterne Pinot Noir og Regent. Druerne hentes på diverse parceller på Weingut Riegers biodynamiskdyrkede vinmarker Betberger og Maltesergarten, hvor vinstokkene er 10-25 år gamle. Efter en afstikning og en let masning gennemgår mosten en kort skindmaceration, som giver vinen den flotte, pink-/roséfarve. Mosten er derefter gæret på ståltanke for at bevare druernes sarte aroma og frugtrighed. Sidste del af gæringen foregår på lukkede tanke, således at vinen beholder en del af sin naturlige kulsyre, som gør den perlende.

”Lust auf Perlage” Rosé er en tør/halvtør (ca. 13 g. restsukker/liter), perlende rosévin, aromatisk, frugtrig og ukompliceret. Den samler Pinot Noirs klassiske nuancer af kirsebær og hindbær og Regents toner af syltede jordbær, ribs, krydderier og lakrids. En liflig, umiddelbar vin med god frugtsødme, lethed og charme, som man hurtigt kommer til at holde af!

Serveres som aperitif, til sushi, asiatiskinspirerede retter med f.eks. kylling, skaldyr og fisk. Prøv den også til jordbær, hindbær eller ribs. Serveringstemperatur: ca. 8°C.
Læs mere

Tyskland
Rosévin
Kontakt os, for aktuel årgang - Klik her
75 cl
11,5
Baden
Serveringstemperatur: ca. 8°C.
Pinot Noir, Regent
Serveres som aperitif, til sushi, asiatiskinspirerede retter med f.eks. kylling, skaldyr og fisk. Prøv den også til jordbær, hindbær eller ribs.
100