Planeta Rose

Planeta Rose

Varenr: 11564546686

Normalpris
  125,00 DKK
Spar
  0,00 DKK
Din pris
Kun online
1stk. á 125,00 DKK (inkl. moms)

  • Click & Collect
    Bestilte varer afhentes i butikken på Amager
  • Gratis lokal levering
    Kun til postnr: 2300, 2770 og 2791
  • Kundeservice
    60 11 08 08
  • Mobile Pay betaling
    Hurtigt og nemt




En meget aromatisk rosé med nuancer af hindbær, grape og en smule violer. Tør, let og meget frugtrig.

Området

Sicilien kan som mange andre vinområder omkring Middelhavet datere sin vindyrkning til en tid, hvor fønikerne koloniserede denne egn. Man har beviser både på skrift og malerier, der vidner om, at vindyrkningen allerede 700 år f. kr. var en vigtig afgrøde for øboerne.
På Sicilien, som for 80% vedkommende er dækket med skråninger eller bjerge, er det først og fremmest tæt ved kysterne, man finder landbrugsjord. Det varme, tørre klima gør, at vindyrkningen kæmper med oliven og korn om den begrænsede plads. Vindyrkningen klarer sig dog strålende i konkurrencen, menden mest kendte vin fra Sicilien er nok stadig hedvinen Marsala. Når man i de sidste 10-15 år i Italien har talt om en sand "revolution" indenfor vinproduktion, skyldes det ikke mindst Sicilien.
Fra middelalderagtige forhold er mange producenter gået over til moderne teknikker, og især den unge generation af vinmagere har tilføjet vinproduktionen i området en helt ny dimension.

Producenten

Uprætentiøst og med en næsten cool selvfølgelighed producerer den unge Planeta generation vine. Vine, der efter ti års stjernekurs på den internationale vinscene, sælges kloden rundt.
Fra deres fire topmoderne vingårde på Sicilien stræber Alessio, Santi og Francesca efter den ypperste kvalitet og typicitet i vinene – det vil sige vine, der afspejler Siciliens “terroir” – og hermed øens rå og skønne natur. Familiens tradition for vindyrkning er over 300 år gammel, og de tre unge har med kontinuerlig eksperimentering og innovation tilføjet vinproduktionen på Sicilien en helt ny dimension. De første 50 hektarer er i dag blevet til 350 hektarer vinmarker, og den første Chardonnay fra 1994 har fået følgeskab af Merlot, Syrah, Cabernet Sauvignon, tillige med vine på lokale druer som Nero d’Avola, Frappato, og Grecanico. Fra familiens olivenlund, som ligger helt ud til Middelhavet, producerer Planeta desuden en lækker olivenolie. Ligesom vinene må den sælges via allokeringer, for der er simpelthen ikke vin og olivenolie nok.
Planeten Planeta er nemlig svær at forlade igen, når man først er landet på den!

Vinen

Planetas Rosé blev lavet første gang i årgang 2007. Efter flere forsøg med forskellige druer for at opnå det bedste resultat for en rosévin, faldt valget på druen Syrah dyrket på vingården Dispensa i Menfi-området, hvor man generelt opnår vine med stor aroma og frugtkarakter.
Umiddelbart efter plukningen bliver druerne mast og får lov til at ligge i 4-5 timer med deres skind for at få en sart, pink farve. Derefter bliver druerne skånsomt presset, og mosten for lov til at bundfælde natten over under kølige forhold. Dagen efter tilsætter man en ren gærkultur, og vinen gennemgår en alkoholisk gæring på temperaturregulerede (15 grader) rustfrie ståltanke i ca. 12 dage.
Vinen aftappes i begyndelsen af februar efter høsten efter en let filtrering. Planetas Rosé Syrah har en lys, pink, roséfarve. I duften er den meget aromatisk og frisk med nuancer af hindbær, grape og en smule violer. Smagen er tør, let og meget frugtrig med toner af røde bær. Det er en vin, som vil egne sig fint som aperitif, sammen med salater, forretter – f.eks. med skaldyr – men også til fisk i hvide saucer, kylling eller pasta- og risottoretter.
Læs mere

Italien
Rosévin
Kontakt os, for aktuel årgang - Klik her
0,75
12,5
Sicilien
Syrah
Det er en vin, som vil egne sig fint som aperitif, sammen med salater, forretter – f.eks. med skaldyr – men også til fisk i hvide saucer, kylling eller pasta- og risottoretter.
100