Celler Pinol PORTAL ROSE (ØKO)

Celler Pinol PORTAL ROSE (ØKO)

Varenr: 06403231635

Din pris
Kun online
1stk. á 139,00 DKK (inkl. moms)

  • Click & Collect
    Bestilte varer afhentes i butikken på Amager
  • Gratis lokal levering
    Kun til postnr: 2300, 2770 og 2791
  • Kundeservice
    60 11 08 08
  • Mobile Pay betaling
    Hurtigt og nemt




Kraftig og med god frugtsødme med og nuancer af modne bær. God balance mellem tørhed, frugt og struktur.



Producenten

Vinhuset Celler Piñol ligger i Batea i Terra Alta og ejer ca. 75 hektarer vinmarker. Desuden supplerer man produktionen af egen druer (75%) med druer fra udvalgte dyrkere, som man har langtidskontrakt med, og hvor man kontrollerer dyrkningen.

På Celler Piñol tror man på økologiske metoder og dyrker derfor egne marker efter økologiske principper. På længere sigt (ca. 5 år) vil man også gå over til økologisk dyrkning på de marker, som man ikke selv ejer, således at man vil kunne deklarere alle vine som økologiske (mod kun den ene i dag). Velvidende at vinens kvalitet starter i vinmarkerne, er man ekstremt opmærksom på vinstokkenes og druernes helbred i vækstforløbet, således at man opnår optimalt modne og sunde druer.
Selv om de ydre stenvægge er bygget i klassisk spansk middelalderstil, er kældrene hos Celler Piñol udstyret med alt den moderne teknik, man kan ønske sig for at lave topvine.

Distriktet

Terra Alta er det sydligste vindistrikt i Catalonien, i Tarragona provinsen og som navnet antyder, samtidig det højeste, med vinmarker helt oppe i 400 m. højde. Vindyrkningen i området kan føres helt tilbage til romerne, men det er først med klostrene i middelalderen, at området oplevede en opblomstring. Hele distriktet blev ødelagt af phylloxera i slutningen af 1800-tallet og blev først seriøs genbeplantet mellem 1920 og 1950 - i konkurrence med oliven.

Terra Alta fik sin DO-status i 1982, men traditionen i området dengang var mest at lave kraftige og alkoholrige vine til det lokale marked. I løbet af de senere år har tingene ændret sig radikalt, og takket være en ny generation af entusiastiske vinmagere kan man i dag finde fremragende vine fra området, som i dag tæller ca. 6.500 ha. vinmarker. Terra Alta nyder godt af et bjergrigt klima med lange, varme somre og meget kolde vintre. Store temperaturforskelle mellem dag og nat giver langsom modning og derfor mulighed for at lave mere aromatiske og delikate vine.

Vinen

Portal Rosé er lavet på økologiskdyrkede Garnacha (75%) samt Syrah fra ca. 35 år gamle vinstokke, som dyrkes hovedsageligt på ler- og kalkholdig jordbund. Dette giver generelt aromatiske, sprøde og mineralske vine. Druerne transporteres under beskyttede forhold til kælderen. Efter en maceration på ca. 12 timer med skindet, som giver den flotte roséfarve, bliver en del af mosten taget fra (en såkaldte ”saignée” eller åreladning) og derefter vinificeret som en hvidvin. Gæringen foregår på ståltanke for at bevare aromaen og frugtkarakteren. Vinen gennemgår en naturlig bundfældning og aftappes i sin ungdom.

Portal Rosat har en flot, blank, laksefarve med pink skær. I duften finder man friske og aromatiske toner af jordbær, hindbær og ribs. I munden virker vinen kraftigere og mere struktureret (ca. 14% i alkohol), med god frugtsødme og nuancer af modne bær. Vinen er sprød og appetitvækkende i eftersmagen, med god balance mellem tørhed, frugt og struktur.

Kan ledsage de fleste forretter, salater, kolde buffeter eller lyse kødretter med klassiske krydderier fra Middelhavet. Prøv den også til fisk eller som et lille glas på terrassen.
Læs mere

Spanien
Rosé
Kontakt os, for aktuel årgang - Klik her
75 cl
14
Terra Alta
75% Garnacha/Garnatxa 25% Syrah
Kan ledsage de fleste forretter, salater, kolde buffeter eller lyse kødretter med klassiske krydderier fra Middelhavet. Prøv den også til fisk eller som et lille glas på terrassen.
100