Angelo Gaja DARMAGI

Angelo Gaja DARMAGI

Varenr: 06008611235

Din pris
Kun online
1stk. á 2.350,00 DKK (inkl. moms)

  • Click & Collect
    Bestilte varer afhentes i butikken på Amager
  • Gratis lokal levering
    Kun til postnr: 2300, 2770 og 2791
  • Kundeservice
    60 11 08 08
  • Mobile Pay betaling
    Hurtigt og nemt




Enestående med nuancer af chokolade, peber, lakrids, solbær, brombær og cedertræ. Eftersmagen afslører en struktur, som vil sikre vinen en lang fremtid.

Producenten

Angelo GAJA regnes for én af verdens største personligheder indenfor vinbranchen. Han råder i dag over 97 ha. i Piemonte og 76 ha. i Toscana. Vinmarkerne er naturligvis ideelle, men helt afgørende er dog GAJA’s store personlighed og hans kompromisløse kamp for at producere det ypperligste, og han går gerne sine helt egne veje. Bl.a. tog han som helt ung (24 år) det drastiske skridt at reducere udbyttet fra 75/80 hl. pr. ha. til ca. 35 hl. pr. ha. Det havde ingen før ham haft mod til. Hvis han skal nå højere i sine kvaliteter, kommer Robert Parker og andre vinskribenter til at udbygge deres karaktersystemer, da han allerede i dag ligger helt i top!

GAJA’s vine er perler, hvoraf nogle er kostbare som få og andre i grunden ganske fornuftige i pris, især når man tager de flotte kvaliteter i betragtning. GAJA har aldrig været billig, men han byder på oplevelser, hvorom man må sige: "ingen over – og ingen ved siden af", og der er kvalitet og smagsoplevelser for hver eneste krone!

Distriktet

Få steder på jorden er smukkere end Piemonte på en solskinsdag ved efterårstide. De bølgende bakker med vinmarker der står i gyldne farver med de sneklædte Alper i baggrunden og blå himmel foroven. Det ligner ren magi. Det, der præger efteråret i Piemonte, er nu ellers tågedis, der opstår, når den kolde bjergluft fra Alperne mødes med den lune luft fra lavlandet.

Langhe DOP dækker over hele Cuneo provinsen i det nord-vestlige Italien og spænder dermed også over et bredt spektre af vine. Navnet Langhe anvendes således om vine fra både Barolo, Barbaresco, Alba, Roero, Dogliani med flere, såfremt de er produceret på andre druer end de tilladte inden for de respektive områder. Langhe Nebbiolo DOC blev introduceret i 1993 og omfatter skråningerne omkring Alba med områder som Barolo og Barbaresco. Loven kræver et minimum på 85% Nebbiolo, som således ofte suppleres med Barbera men også andre druer.

Vinen

Vinmarken Darmagi (2 ha.) er Piemontes første vinmark, som blev beplantet (1978) med Cabernet Sauvignon siden phylloxeras indtog i området for mere end hundrede år siden. Angelo GAJAs beslutning om at plante Cabernet Sauvignon var ikke bare ment som en hyllest til denne feterede vinsort men også for at bevise, at Piemontes jordbund også egner sig til at producere vine af fremragende kvalitet selv på ikke traditionelle druer. Det var i øvrigt Angelos far Giovanni GAJA, som ufrivilligt kom til at navngive marken. Da han hørte, at hans søn havde plantet Cabernet på en af de førhen bedste marker for Nebbiolo, erklærede han, at han hver gang, han kom forbi marken, ville udråbe "darmagi", som i den lokale dialekt betyder "sikke en skam!". Darmagis første årgang var 1982.

Gæringen foretages i rustfrie ståltanke og efter en malolaktisk gæring bliver vinen modnet i to faser, først 12 måneder i "barriques" (225 l.) og derefter 12 måneder i større træfade.

Selvom Darmagi har Cabernet Sauvignons (95%) typiske karakter, har den samtidig sin helt egen personlighed, som skyldes Barbarescos specielle jordbund. Den har en flot, mørk, koncentreret farve. I duften er vinen først en smule aggressiv med Cabernets typiske tørhed, men ret hurtigt i glasset vinder den i intensitet og koncentration. Smagen er ganske enestående med nuancer af chokolade, peber, lakrids, solbær, brombær og cedertræ. Eftersmagen afslører en struktur, som vil sikre vinen en lang fremtid. Angelo GAJA mener selv, at vinen sagtens kan ligge i 20-40 år!

Ud fra de utallige anerkendelser vinen har fået overalt i verden, skulle man måske være tilbøjelig til at tro, at ingen i familien GAJA i dag vil vove at sige "sikke en skam!", når de kommer forbi marken!
Læs mere

Italien
Rødvin
Kontakt os, for aktuel årgang - Klik her
75 cl
Langhe
2% Cabernet Franc 95% Cabernet Sauvignon 3% Merlot
Fuglevildt, Lam, Okse, Råvildt
100