Rødvin

Trentham Family Reserve Shiraz

Trentham Family Reserve Shiraz

Primær smagen af blomme, mørke kirsebær, kaffe, chokolade og peber. Har en flot balance og en lang eftersmag.

Producenten

Trentham ligger 15 kilometer fra Mildura i Victoria. Det ligger et sted, der i 1930’erne blev brugt til fåreavl. I slutningen af 40’erne omlagde man til planteavl, og de første vinmarker blev plantet i 1952. I 1960 købte Murphy familien ejendommen, og man fokuserede på citrustræer, grønsager og druer til hedvin. Gradvist ændrede man fokus og plantede vinstokke, som trivedes sublimt i undergrunden af rød ler og kalksten. Samtidig kunne man hente vand i den nærtliggende Murray River.

Den første ”rigtige” årgang var i 1984, hvor man fremstillede vin af 6 tons druer. I 1988 etablerede man det nuværende Trentham Estate, og siden da er det kun gået én vej. I dag har man kontrol over 45 ha.
vinmarker, et state-of-the-art vineri, der håndterer 5.000 tons druer. Man har også etableret Cellar Door faciliteter for besøg, smagninger og salg samt åbnet en anerkendt restaurant på vingården.
Kulminationen er foreløbig, at James Halliday i sin 2015 udgave af Australian Wine Companion, giver huset de maksimale 5 stjerner.

Vinen

Family Reserve er en serie af vine, hvor målet er, at resultatet skal være indbegrebet af det bedste, de respektive vinregioner har at byde på.

Family Reserve Shiraz kommer fra Heathcote, som er bredt anerkendt som et af de bedste områder for Shiraz blandt andet på grund af den kambriske jord, der giver intense, koncentrerede og aromatiske druer med en mørk farve. Vinificeringen foregår ved, at de modne druer knuses og gæres, hvorefter de presses, og vinen overføres til fade. Her lagrer vinen 18 måneder på franske fade, hvoraf de 20% er nye.

Vinen har en mørk, rød farve med lilla kant. Duften er intens med moden frugt, mørke bær og hvid peber. I smagen finder man primært blomme, mørke kirsebær, kaffe, chokolade og peber. Vinen har en flot balance og en lang eftersmag, der aldrig bliver ”jammy”, godt holdt på plads af en god syre og velintegrerede tanniner.

Det er en vin til kød og kraftige retter – både intense eller krydrede. Fx lammekølle med masser af hvidløg, timian og rosmarin eller mørke gryderetter.
Online-pris: 1 stk. á
195,00 DKK
Online-pris: 6 stk. á
179,00 DKK
Online-pris: 12 stk. á
159,00 DKK
Trentham River Retreat Pinot Noir

Trentham River Retreat Pinot Noir

Jordbær, hindbær, kirsebær og et krydret strejf. En kompleks vin, men ikke kompliceret. Afslutter rigtig flot, med en god balance.

Producenten

Trentham ligger 15 kilometer fra Mildura i Victoria. Det ligger et sted, der i 1930’erne blev brugt til fåreavl. I slutningen af 40’erne omlagde man til planteavl, og de første vinmarker blev plantet i 1952. I 1960 købte Murphy familien ejendommen, og man fokuserede på citrustræer, grønsager og druer til hedvin. Gradvist ændrede man fokus og plantede vinstokke, som trivedes sublimt i undergrunden af rød ler og kalksten. Samtidig kunne man hente vand i den nærtliggende Murray River.

Den første ”rigtige” årgang var i 1984, hvor man fremstillede vin af 6 tons druer. I 1988 etablerede man det nuværende Trentham Estate, og siden da er det kun gået én vej. I dag har man kontrol over 45 ha. vinmarker, et state-of-the-art vineri, der håndterer 5.000 tons druer. Man har også etableret Cellar Door faciliteter for besøg, smagninger og salg samt åbnet en anerkendt restaurant på vingården.

Kulminationen er foreløbig, at James Halliday i sin 2015 udgave af Australian Wine Companion, giver huset de maksimale 5 stjerner.

Vinen

River Retreat tager sit navn efter de sårbare vådområder i det sydøstlige Australien, og for hver flaske solgt, giver man et biddrag til at bevare det unikke økosystem.

Druerne (100 % Pinot Noir) til vinen høstes ved optimal modenhed, hvorefter de mases, macererer og gærer i syv dage med regelmæssig overhældning af hatten (remontage eller pump-over) for at udtrække så mange farvestoffer og aromaer som muligt. Herefter modner vinen i 6 måneder – 20% i ældre franske fade og 80% i tanke af rustfrit stål.

Vinen har en lys, rubinrød farve. I duften finder man røde bær som jordbær og hindbær, som også går igen i smagen, der herudover også byder på kirsebær og et krydret strejf. Det er en relativt kompleks vin, uden at den på nogen måde er kompliceret. Den slutter rigtig flot med en god balance.

Det er en bredt anvendelig vin til ikke alt for kraftige retter. Den er glimrende til fuglevildt, til svine- og kalvekød, og i det hele taget til en lang række af retter, der ofte kommer på bordet – eller til buffet.
Online-pris: 1 stk. á
99,00 DKK
Online-pris: 12 stk. á
69,00 DKK
Trentham RIVER RETREAT Shiraz

Trentham RIVER RETREAT Shiraz

Masser af mørk frugt, som kirsebær, blomme, mocca og diskret fadpræg, hvor de bløde tanniner giver en fin balance og eftersmag.

Producenten

Trentham ligger 15 kilometer fra Mildura i Victoria. Det ligger et sted, der i 1930’erne blev brugt til fåreavl. I slutningen af 40’erne omlagde man til planteavl, og de første vinmarker blev plantet i 1952. I 1960 købte Murphy familien ejendommen, og man fokuserede på citrustræer, grønsager og druer til hedvin. Gradvist ændrede man fokus og plantede vinstokke, som trivedes sublimt i undergrunden af rød ler og kalksten. Samtidig kunne man hente vand i den nærtliggende Murray River.

Den første ”rigtige” årgang var i 1984, hvor man fremstillede vin af 6 tons druer. I 1988 etablerede man det nuværende Trentham Estate, og siden da er det kun gået én vej. I dag har man kontrol over 45 ha. vinmarker, et state-of-the-art vineri, der håndterer 5.000 tons druer. Man har også etableret Cellar Door faciliteter for besøg, smagninger og salg samt åbnet en anerkendt restaurant på vingården.

Kulminationen er foreløbig, at James Halliday i sin 2015 udgave af Australian Wine Companion, giver huset de maksimale 5 stjerner.

Vinen

River Retreat tager sit navn efter de sårbare vådområder i det sydøstlige Australien, og for hver flaske solgt, giver man et biddrag til at bevare det unikke økosystem.

Druerne til vinen er 100% Shiraz og høstes ved optimal modenhed, hvorefter de mases, macererer og gærer i syv dage med regelmæssig remontage for at udtrække farvestoffer og aromaer. Herefter lagrer vinen i 6 måneder. 30% på nye udvalgte fade af amerikansk (60%) og fransk eg (40%), resten på tanke af rustfrit stål, inden aftapning.

Vinen har en rød-violet farve. I duften finder man mørke bær som solbær og blåbær og et strejf af chokolade og hvid peber. I smagen er der masser af moden, mørk frugt som kirsebær og blomme, mocca og diskret fadpræg, hvor de bløde tanniner giver en fin balance og eftersmag.

Det er en rigtig kød-vin. Glimrende til rødt kød, men også rigtig god til mad fra grill og er bredt favnende – også til typiske hverdagsretter.
Online-pris: 1 stk. á
99,00 DKK
Vidigal Douro Tinto

Vidigal Douro Tinto

Modne skovbær som det dominerende element med et krydret strejf af lavendel og eukalyptus samt lidt vanilje og mokka.


Vinene fra Douro-dalen har de seneste 10-15 år ændret sig markant på to områder. Dels er andelen af bordvine ift. portvin gået kraftigt i vejret, og dels har kvaliteten af bordvinene forbedret sig markant i retning af større friskhed og renhed i vinene.

Denne mellemklassevin er skabt på baggrund af de klassiske portvinsdruer Tinta Roriz, Touriga Franca, Tinta Barroca og Touriga Nacional, som alle trives i Douros varme klima med skiffer i jordbunden.

Modsat de gammeldags Douro-rødvine har Vidigal via en kølig maceration lavet en mundret, afrundet vin med stor fylde uden tilhørende, bidske tanniner. Veldoseret fadlagring har afrundet vinen uden at påvirke den aromatisk.

Duft og smag har modne skovbær som det dominerende element med et krydret strejf af lavendel og eukalyptus samt lidt vanilje og mokka. Vinen har generøs frugt uden skarpe kanter og leverer en særdeles drikkevenlig vin, der vil egne sig til et bredt udsnit af stege- og simreretter.

Har man tiden, iltes vinen 1-2 timer før den serveres ved 17-18°.


Online-pris: 1 stk. á
79,00 DKK
Online-pris: 6 stk. á
69,00 DKK
Villa Antonino ROSSO (ØKO)

Villa Antonino ROSSO (ØKO)

Vinen er halvtør, med en god balance mellem frugten og strukturen. Den slutter med god struktur og lækre nuancer af milde krydderier.

Producenten

Det er firmaet Villa Antonino, som producerer denne Vino Rosso Italia Organico, som er sammensat af vine fra forskellige områder i Italien. Firmaet er udstyret med de mest moderne vinificeringsfaciliteter og er kendt for at lave vine, hvor man får god kvalitet for pengene.

Distriktet

Da de kom til Italien, blev grækerne så imponerede af Italien som vinland - og især over de mange vindistrikter - at de kaldte landet Oenotria - vinens land. Produktionen af vin går derfor meget langt tilbage. Før grækerne var etruskerne kendte for deres dygtighed i vin, og senere var romerne med til at systematisere produktionen og handlen med vin. 

Vinproduktionen har haft stor betydning for italiensk landbrug under hele middelalderen, og dette helt op til vore dage. Som det også var tilfældet i mange andre europæiske lande har kirken – med sine mange klostre – haft stor indflydelse på udbredelse og udvikling af vintraditionen. Ca. 792.000 ha. vinmarker er fordelt over hele landet. Dog er de nordligste områder som Piemonte, Veneto og Toscana de mest kendte. Områder som Apulien, Sicilien og Friuli er ved at komme frem.

Vinen

Vinen er sammensat af rødvine produceret på druesorterne Sangiovese (50%), Montepulciano (30%) og Cabernet Sauvignon, som alle er økologiskdyrkede i forskellige oprindelsesområder i Midt- og Norditalien. Vinificeringen foregår udelukkende på rustfrie ståltanke, hvor man prioriterer den frugtrige og aromatiske stil.

En meget aromatisk, umiddelbar og rund vin i duften, med toner af krydderurter og røde bær som kirsebær og blommer. I smagen er vinen halvtør, med en god balance mellem frugten og strukturen. Den slutter med god struktur og lækre nuancer af milde krydderier. Klassisk italiensk i sin stil! Her får man vin for pengene!

Server den til grønsagsretter, til lyst kød, pastaretter, pizza og til hvidskimmeloste.
Online-pris: 1 stk. á
99,00 DKK
Vina Echeverria Syrah Intervalo

Vina Echeverria Syrah Intervalo

En meget umiddelbar og frugtrig vin i både dufte og smag, men den viser samtidig god struktur og fylde.


Producenten

Familien Echeverria flyttede i 1740 fra Baskerlandet i Spanien til Chile og ernærede sig i flere generationer med landbrug. I begyndelsen af 1900-tallet grundlagde familien en vingård i udkanten af Molina i Curicó Valley, og det er stadig medlemmer af den samme familie, som ejer stedet. Selvstændige familievingårde er ved at være sjældne i Chile, men Echeverria er en af dem.

Vinmarkerne er beplantet med kloner af franske pre-phylloxera vinstokke, og hos Echeverria praktiserer man en såkaldt præcisionsdyrkning, hvilket betyder at man analyserer hver parcels jordbundsforhold og micro-klima og tilpasser druesorter og dyrkning efter hver parcels potentiale. Kælderen er udstyret med det mest moderne udstyr, herunder tanke i mange forskellige størrelser som tillader separat vinificering af druerne fra hver enkelt parcel. Udover 80 ha. vinmarker i Curicó råder Echeverria også over et par vinmarker i Maipo Valley og Colchagua Valley.

Viña Echeverria er godkendt som ”Certified Sustainable Wine of Chile”. Det indebærer en bæredygtig produktion, såvel i vinmarkerne (økologi) som i kælderen.

Distriktet

Curicódalen er et lokalt vinområde i Central Valley, syd for Santiago i Chile og levede i mange år i skyggen af distrikterne Rapel og Maule, som Curicó blev betragtet som en del af. Efterhånden som man opdagede at Curicó-vinene havde en særlig karakter og stil, og at lokale producenter beviste at de satsede mere på kvalitet end på kvantitet, fik Curicó sin egen ”subregion” status. Det har givet området et kæmpe løft.

Vinmarkerne ligger i Valle del Teno distriktet (med kommunerne Teno, Romeral, Rauco og Hulãne), og Valle del Lontué distriktet (med kommunerne Curici, Molina, Sagrada Familia og Rio Claro). Klimaet i Curicó ligner lidt det man finder i Middelhavsområdet med passende regn, dog med større forskel i temperatur mellem dag og nat (ca. 15 grader), pga. Andesbjergenes nærhed. Selv om man her befinder sig præcis på den 35. sydlige breddegrad (det svarer ca. til Sydspanien som ligger på den 35. nordlige breddegrad) betyder indflydelsen fra bjergene og havet, at vinene får stor friskhed og en delikat aroma.

Vinen

Syrah ”Intervalo” laves på druer fra Curicó Valley, høstet på en parcel plantet med Syrah-kloner fra prephylloxera franske vinstokke. De håndplukkede druer transporteres til gården i små kasser for at undgå masning og dermed oxydering af mosten. Gæringen foregår på ståltanke og efterfølges af en skindmaceration i 7-10 dage. Vinen gennemgår en malolaktisk gæring og bliver derefter kort modnet på tanke af samme type. I nogle årgange bruges der ca. 5% Carmenère i vinen.

Syrah ”Intervalo” er en meget umiddelbar og frugtrig vin i både dufte og smag, men den viser samtidig god struktur og fylde. Her finder man toner af hindbær, blommer men også krydrede toner, som fint harmonerer med frugtsødmen. Det er en ret delikat Syrah, som har god harmoni mellem frugten og styrken.

En perfekt vin til fjerkræ (and), pastaretter med kød, grønsagsretter og milde hvidskimmeloste.
Online-pris: 1 stk. á
85,00 DKK
Vina Tondonia RESERVA VINA BOSCONIA 2005

Vina Tondonia RESERVA VINA BOSCONIA 2005

Den opmærksomme vinnyder finder smag og duft svævende af æteriske aromaer af rødfrugt, leder og efteråsskovbund.



Viña Bosconia Reserva 2005 Bosconia Reserva er en anelse mere frugtig end Tondonia Reserva, hvor sidstnævnte oftest byder på mere struktur. Med det på plads kan vi komme videre til det væsentlige:
Dette er unik enkeltmarksvin, som, helt usædvanligt i et moderne samfund med stigende behov for dynamisk cashflow, først frigives, når den er drikkemoden.

Viña Bosconia Reserva har tilbragt 5 år på fade og siden 6 år på flaske, før den blev frigivet til salg – langt, langt længere lagring end loven foreskriver selv for gran reserva. López de Heredia fra Haro i la Rioja Alta står som definitionen på old school, ikke bare i Rioja, men er enestående i hele vinverdenen. Meget lidt er ændret her siden dannelsen i 1877.
Alle druer i produktionen høstes fra egne marker - i dette tilfælde 'Bosconia', hvor alle vinstokke - helt usædvanligt for Rioja - står som bush vines, dvs. uden opbinding. Gæringen foregår i 24.000 liters åbne egefade med over 130 år på bagen. Eftersom fadene har fået lov at beholde en del af vinstenslaget, så fungerer dette lags ujævnheder som et perfekt sted for den vildgær, der sørger for en uproblematisk spontangæring af den nye høst. Til lagring anvendes hovedsageligt gamle barriques af amerikansk eg. Filtrering anvendes ikke – her omstikkes blot et par gange årligt og resten klares med klaring på gammeldags manér med æggehvider.
Blendet udgøres af 80% tempranillo, 15% garnacha, mens de resterende 5% udgøres af graciano og mazuelo.

Når man skal beskrive vinen, så giver det mere mening at tage udgangspunkt i Bourgogne, moden Bordeaux eller Piemontes barbaresco, idet den har flere ligheder med disse end øvrige riojaer.
Viña Bondonia Reserva 2005 er drikkemoden nu, men den kan også gemmes mindst et årti endnu. I duft og smag finder den opmærksomme vinnyder svævende, æteriske aromaer af rød frugt, lidt læder, ceder, efterårsskovbund med mos og svampe. Dette er ikke højtråbende vin, men ikke desto mindre en vin der er værd at lytte til.

Er man tålmodig og interesseret i fordybelse, så er der meget at hente i en hypnotiserende vin som denne. Er man mere til fyraftensbajer (og det er man nogen gange) så træk noget andet op!
Dette er formidabel vin til eksempelvis nænsomt tilberedt fjerkræ med svampetilbehør, til gedekiddet der har ligget oven på rosmarindækkede, olivenoliedruknede kartofler. Iltes grundigt og serveres i bourgogneglasset ved en temperatur på 16-20° alt efter temperament og formål.

94 points Robert Parker's Wine Advocate
Wine Advocate Robert Parker's --- 94 point
Wine Advocate Robert Parker's --- 94 point
Online-pris: 1 stk. á
279,00 DKK
Lager: 5 flasker
Vincent Lacondemine BEAUJOLAIS-VILLAGES

Vincent Lacondemine BEAUJOLAIS-VILLAGES

Meget intens i farve, duft og smag med flotte koncentrerede toner af røde bær. Sprødhed gør den meget charmerende.


Producenten

Blandt producenterne i Beaujolais anses Vincent Lacondemine fra den lille by Beaujeu for en af de bedste, og de mange udmærkelser, hans vine har fået i årenes løb, tyder på, at det ikke kun er lokalt, han er respekteret.

Vincent var den 7. i rækken i en familie på 12 børn. Han dyrkede vin på forpagtede marker i Quincié, Brouilly og Beaujeu, og det var egentlig ikke meningen, at Vincent skulle være vinbonde. To af hans brødre havde allerede valgt dette fag, men da faderen pludselig døde i 1978, måtte Vincent ændre sine planer vedr. kunststudiet. I dag er han faktisk kendt for at betragte vin ligeså meget som et kunstværk som et landbrugsprodukt. Noget som tydeligt kan smages...og nydes!

Han råder kun over 6 ha. vinmarker, hvoraf kun den ene ha. er hans ejendom. De andre forpagter han. Men hemmeligheden bag den særlige kvalitet, han producerer, er bl.a., at disse marker alle er beplantede med ældre vinstokke de fleste over 40 år, og de ligger alle sammen på de bedste skråninger i nærheden af Beaujeu f.eks. på bakkerne Chapital, Moine og Huire, som vender mod sydøst og øst og, som derfor nærmest bliver bagt i solen. En anden hemmelighed bag den høje kvalitet er, at Vincent laver en meget skrap sortering af druerne. Det betyder et lavt udbytte men meget koncentrerede vine. Han er aldrig tilfreds med det næstbedste, og hele vejen i sin vinificering prøver han at fremtrylle det bedste.

Distriktet

Beaujolais er det sydligste vindistrikt i Bourgogne og opfattes egentligt mere som et selvstændigt distrikt end som en del af Bourgogne. Området strækker sig fra det sydlige Macon til Lyon. Mere end halvdelen af hele Bourgognes produktion kommer fra Beaujolais, og på trods af at meget drikkes lokalt, er det store mængder af Beaujolais, der når ud til verdensmarkedet.

Beaujolais-Villages er små 40 kommuner med byen Beaujeu i centrum. Herfra er vinene dybere, mørkere, mere intense men stadig med den charmerende og frugtagtige karakter.
De fineste vine fra Beaujolais kommer fra de 10 Cru kommuner, som ligger fra Côtes de Brouilly mod syd til Saint-Amour mod nord.

Vinen

De gode Beaujolais-Villages-vine har en god struktur og masser af frugt, og Vincent Lacondemines vin er absolut ikke en undtagelse. Hans Beaujolais-Villages er meget intens i både farve, duft og smag med flotte koncentrerede toner af røde bær. Det er en vin, som sagtens vil kunne ligge lidt endnu, selvom dens ungdom og sprødhed gør den meget charmerende allerede nu.

Der er kun ét minus med at vænne sig til at drikke Vincents vine nemlig den, at de fleste andre Beaujolais vine derefter risikerer at smage "vandet" ved siden af.

Prøv den til en god fjerkræret, and, fuglevildt, lam eller til en god moden ost. Som alle Beaujolais vine må denne Villages ikke serveres for varm. Dens frugt og finesse kommer bedst frem, når den serveres ved ca. 14 grader.
Online-pris: 1 stk. á
99,00 DKK
Weingut Rieger LUST AUF ROT (BIO)

Weingut Rieger LUST AUF ROT (BIO)

Aromatisk, frugtrig og ukompliceret, med nuancer af kirsebær, hindbær og ribs. Vinen slutter med god struktur og harmoni – ret charmerende.

Producenten

Weingut Rieger ligger i Buggingen-Betberg syd for Freiburg, i den sydlige del af Baden. Vinhuset har en lang tradition for vindyrkning, og i dag er ikke mindre en 4 generationer beskæftiget på stedet. Det sikrer en stabil kontinuitet i produktionen og en fortrolighed med de parceller, man dyrker vin på. Vinmarkerne dækker 14 hektarer, som alle er dyrket biodynamisk, hvorfor alle vine er både økologisk (Ecovin) og Demeter certificerede.

Man anvender områdets klassiske druesorter Grauer Burgunder (25% af beplantningen), Spätburgunder (25%), Gutedel (22%), Weisser Burgunder (10%), men også f.eks. Chardonnay, Gewürztraminer, Riesling, Müller-Thurgau, Pinot Noir, Cabernet Sauvignon og Merlot. De ældste vinstokke på gården er ca. 50 år gamle, og produktionen holdes mellem 90 hl./ha. for basisvinene til ca. 50 hl./ha. for topserien ”Selektion Rieger”. Kælderen er udstyret med moderne vinificeringsudstyr, som er med til at give vinene den personlighed, finesse, kompleksitet og modningspotentiale, de er kendte for.

Distriktet

Baden er Tysklands sydligste vindistrikt og landets 3. største. Det strækker sig langs den østlige bred af Rhinen (hvor Alsace i Frankrig ligger på den vestlige bred), starter ved foden af det nordlige Schwarzwald og slutter ved den schweiziske grænse. Distriktet består af otte ”Bereich” – subdistrikter, hvor Kaiserstuhl, Ortenau, Badisches Frankenland og Badische Bergstasse/Kraichgau er de mest kendte.

De mest anvendte druesorter i området er den røde Spätburgunder (Pinot Noir) (ca. 37%), Müller-Thurgau (18%), Grauburgunder (10%), Riesling (7%) og Weisser Burgunder. Nyere forskning omkring dyrkning af druer og klimaændringer giver Franken gode ods i fremtiden m.h.t. produktion af rødvine – netop det som mange vinbønder i området er blevet dygtige til. Landskabsmæssigt og vinmæssigt er det et meget interessant område.

Vinen

Serien ”Lust auf” (lyst til) samler ”vine, som er til at drikke og nyde, og ikke til at filosofere over”, som producenten selv udtrykker det! ”Lust auf Rot” er sammensat af Regent (75%) og Spätburgunder. Druesorten Regent er en krydsning af hvidvinsdruen Diana og druerne Pinot Noir og Chambourcin, oprindeligt foretaget i Pfalz. Regent er uden tvivl en kommende stjerne, som i dag ikke kun dyrkes i Tyskland men også i Californien, Ontario, Australien... og i øvrigt også i Danmark! Druerne til ”Lust auf Rot” hentes på diverse parceller på Weingut Riegers biodynamiskdyrkede vinmarker Betberger og Maltesergarten, hvor vinstokkene er 10-25 år gamle. Vinen er gæret på ståltanke og modnet i 1,5 år på store, brugte træfade (900-1500 l.), som ikke påvirker vinen for meget med træ.

”Lust auf Rot” er en aromatisk, frugtrig og ukompliceret, rødvin. I duften finder man nuancer af kirsebær, hindbær og ribs. Smagen er sprød og frugtrig, men let røgede toner og en diskret, krydret karakter. Vinen slutter med god struktur og harmoni – ret charmerende. En vin man hurtigt kommer til at holde af.

Serveres til buffeter, pålæg, pastaretter, pizzaer, fjerkræ, svinekød eller kalv.
En vin man hurtigt kommer til at holde af.
En vin man hurtigt kommer til at holde af.
Online-pris: 1 stk. á
99,00 DKK
Yves Cuilleron SAINT-JOSEPH ROUGE LES SERINES CAVE YVES CUILLERON

Yves Cuilleron SAINT-JOSEPH ROUGE LES SERINES CAVE YVES CUILLERON (2015)

Les Serines er klassisk for Yves Cuillerons typiske stil: spændstighed, koncentration og frem for alt finesse.


Producenten

En af de bedste producenter i Nordrhône, Yves Cuilleron, har aldrig været tilhænger af ekstreme filosofier i sit arbejde i vinmarkerne. Spørger man, om han dyrker sine vinstokke konventionelt, økologisk eller biodynamisk, er svaret ”nej” til det hele. ”Min filosofi er enkel: At producere de bedste og de sundeste druer som muligt, ved at bruge mine øjne, min fornuft og min erfaring, i respekt for naturen”, siger han.

De sidste 20 år har han ikke brugt kemi til insektbekæmpelse, men derimod teknikken ”seksuel forvirring”, som er populært i økologisk produktion. På vinmarker hvor jordarbejde er muligt (ca. 30 ha.) bruges ikke ukrudtsmidler, og græsset får lov at gro mellem rækkerne. Der pløjes kun i begrænset omfang. På terrasserne (ca. 29 ha.), hvor jordarbejde kan betyde, at jorden skyller væk ved regn, bruges miljøvenlige ukrudtsmidler. Kunstgødning er bandlyst i vinmarkerne. ”Håndarbejde er vigtig i vinmarkerne. Den bedste måde at undgå sygdomsangreb på, er at begrænse produktionen, tynde ud i grene og blade, give vinstokkene mere luft”.

Distriktet

Saint-Joseph ligger på Rhône-flodens højre side i Ardèche departementet, dermed vender bjergene mod Hermitage. Fra toppen af Saint-Josephs stejle bjergskråninger har man en fantastisk udsigt mod Mont Pilat, Gorges du Doux, Vecors og Mont Ventoux. Mod syd ses snedækkede bjerge, og i godt vejr kan man se Mont Blanc.

Da der var franske konger til, nød de godt af vinene fra Saint-Joseph, og mange poeter har i beruselse af kvaliteten besunget deres elegance. Rødvinene fra Saint-Joseph er udelukkende lavet på druetypen Syrah, mens de hvide laves på Marsanne og Roussanne. Rødvinene er som regel delikate, og de har ofte fordel af nogle års lagring. Der produceres kun ganske lidt hvidvin i området. De få hvidvine, som hæver sig over gennemsnittet, er lidt i Hermitage stil men bør som regel drikkes tidligere end storebroderen, mens de stadig har deres friskhed og charme i behold.

Vinen

Saint-Joseph ”Les Serines” kommer fra en parcel på 2,5 ha. beplantet med 8.000 vinstokke pr. ha. – udelukkende med Syrah-druen. Nogle af disse vinstokke er over 60 år gamle, og ”Les Serines” er netop det navn, man lokalt giver til disse gamle Syrah-vinstokke. Parcellen ligger på terrasser, som vender mod syd-sydøst med ikke særligt dybe lag af sand og granit.

Efter en delvis afstilkning blev druerne gæret i åbne gæringstanke i hele 4 uger med temperaturkontrol. For at få så megen frugtekstrakt som muligt, anvender man en mekanisk omrøring og desuden en såkaldt ”remontage”, hvor man tager den nederste most og hælder over masken. Derefter foregår den malolaktiske gæring på store træfade, og til sidst er vinen modnet på nye 225 l. egetræsfade i 12-18 måneder.

Les Serines er meget tæt i farven med en smuk, brillant, rubinrød farve. Sammen med en meget koncentreret frugt og en solid struktur har vinen også en helt fantastisk finesse og charme. Her finder man aromaer af bl.a. solbær og violer. Vinen har en god tannin, som giver den et flot potentiale. Les Serines er klassisk for Yves Cuillerons typiske stil: spændstighed, koncentration og frem for alt finesse.

Online-pris: 1 stk. á
449,00 DKK
Lager: 40 flasker