Conca del Riu Anoia L\'hereu Brut Raventos i Blanc

Conca del Riu Anoia L'hereu Brut Raventos i Blanc

Varenr: 09303521335

Din pris
Kun online
1stk. á 169,00 DKK (inkl. moms)

  • Click & Collect
    Bestilte varer afhentes i butikken på Amager
  • Gratis lokal levering
    Kun til postnr: 2300, 2770 og 2791
  • Kundeservice
    60 11 08 08
  • Mobile Pay betaling
    Hurtigt og nemt




Klassisk tør mousserende med aromatiske duft af frugter og blomster. En flot struktur i smagen og masser af charme og kompleksitet i eftersmagen.

Producenten

Vinfirmaet Raventós i Blanc ligger midt i 32 hektarer vinmarker i Sant Sadurni d’Anoia og er kendt for sine fremragende mousserende- og ”stille” vine. Det var da også den aktuelle ejer Manuel Raventòs i Negras forfader, Josep Raventós, som i 1872 lavede den første mousserende vin i ”Cava-stil” i området, med Xarel·lo, Macabeu- og Parellada-druer netop fra disse vinmarker.

Alle vine på ejendommen – “stille” eller mousserende – laves udelukkende på druer fra egne marker – alle dyrket efter kontrolleret økologisk produktion og lige nu i overgang til biodynamisk dyrkning. Efter mange års erfaring er hver parcel udvalgt til produktion af netop de sorter, som egner sig bedst på stedet.

Også under vinificeringen er man opmærksom på hver detalje, som kan give de optimale betingelser for den bedste kvalitet og typicitet. Håndværk betaler sig - og ikke mindst for produktion af store Conca del Riu Anoia mousserende vine. Raventòs i Blanc er blandt eliten i Penedès.

Distriktet

Penedès området – hvor Conca del Riu Anoia hører til – ligger i Catalonien i Spaniens nordøstlige del, vest og sydvest for byen Barcelona. Vinmæssigt byder området virkelig på yderligheder. På den ene side finder man her nogle af Spaniens største vinleverandører, som producerer vine på nærmest industriel vis, men på den anden side findes der stadig gamle familieforetagender med lange vintraditioner og produktion af topvine. Familierne Raventós og Blanc hører til blandt de sidste og viste i 2012, at man godt på den ene side kunne være en af grundlæggerne for Cava-ordningen (i 1872) og samtidig tage initiativ til en mere moderne ”klassifikation” for de bedste vine i området: Conca del Riu Anoia.

Netop i protest mod den efterhånden udvandede Cava DO – som i grunden opfatter vine med meget svingende kvalitet fra flere området i Spanien – meldte Raventós i Blanc sig ud af Cava-klassifikationen og grundlagde en ny ordning til egen og eventuelle andre vingårde i Riu Anoia, som tilslutter sig strenge krav som f.eks. egen produktion og aftapning af vinene, min. 50% egne druer, håndplukning, bæredygtig produktion med krav om overgang til økologi…

Vinen

L’Hereu Brut, Conca del Riu Anoia, er lavet på Macabeo, Xarel.lo og Parellada fra vinmarkerne La Plana og La Barbera (druesammensætningen kan variere en smule fra årgang til årgang). På disse vinmarker er de parceller, som producerer druer til mousserende vine, beskåret efter Royat systemet, som giver planten en større solpåvirkning. Det giver en større fotosyntese og sikrer en optimal modning. Aldersgennemsnittet for vinstokkene til denne vin er ca. 25-30 år.

Under høsten bliver druerne håndplukket i små kasser og bliver sorteret første gang i vinmarken. Efter gæring bliver ”basisvinen” modnet i 6 måneder på sit ”lie” (bundfald) i rustfrie ståltanke og derefter gæret 18 måneder på flaske efter Méthode Traditionelle teknikken.

L’Hereu Brut er en meget klassisk tør mousserende med meget aromatiske frugt- og blomsteraromaer i duften, en flot struktur i smagen og masser af charme og kompleksitet i eftersmagen. Det er en meget anvendelig vin, både serveret alene eller sammen med lette skaldyr- eller fiskeretter.
Læs mere

Spanien
Mousserende
Kontakt os, for aktuel årgang - Klik her
75 cl
12
Conca del Riu Anoia
45% Macabeo 15% Parellada 40% Xarel lo
L’Hereu Brut er en meget klassisk tør mousserende med meget aromatiske frugt- og blomsteraromaer i duften, en flot struktur i smagen og masser af charme og kompleksitet i eftersmagen. Det er en meget anvendelig vin, både serveret alene eller sammen med lette skaldyr- eller fiskeretter
100