James Suckling --- 94 pts
Gambero Rosso --- 2 glas
Wine Spectator --- 89 pts
Intern. Wine Cellar --- 90 pts
Ca del Bosco CUVEE PRESTIGE (150 cl) MAGNUM

Ca del Bosco CUVEE PRESTIGE (150 cl) MAGNUM

Varenr:  09306020045

Din pris
Kun online
1stk. á 699,00 DKK (inkl. moms)

  • Click & Collect
    Bestilte varer afhentes i butikken på Amager
  • Gratis lokal levering
    Kun til postnr: 2300, 2770 og 2791
  • Kundeservice
    60 11 08 08
  • Mobile Pay betaling
    Hurtigt og nemt




Har en flot gul-gylden farve. Smagen er mineralsk og kompleks, man fornemmer tydeligt at der er tilsat ældre reservevin.

Producenten

Ca’ del Bosco blev grundlagt af Annamaria Clementi Zanella, men firmaets succes hænger i høj grad sammen med hendes søn Maurizio Zanellas arbejde, som er ligeså banebrydende for vinifikationsmetoderne i Franciacorta, som Angelo Gaja har været det i Piemonte. Maurizio har bl.a. indført ”berry spa”, hvor samtlige druer vaskes, så de får en så ren gæring som overhovedet muligt. Samtlige propper gennemlyses, så propper med fejl/luftbobler og med for meget sort pigment (der kan relateres til TCA) frasorteres for at undgå fejl på vinen. Man har også indført anvendelsen af ”flying tanks” hvor man ved hjælp af tyngdekraften flytter druemosten uden påvirkning fra pumper og anden mekanik.

Denne store ihærdighed, og evige søgen efter nye metoder, der kan forbedre det endelige produkt, er et af Ca’ del Boscos adelsmærker. Man er heller ikke bange for at gå forrest og egne veje. I dag råder Ca’ del Bosco over 160 ha. med en gennemsnitlig alder på vinstokkene på ca. 20 år. Hvert markstykke håndteres, gæres og lagres særskilt.

Distriktet

Franciacortas historie er uløseligt bundet sammen med Ca’ del Bosco. Den starter i 1964, da Annamaria Clementi Zanella køber et lille hus på skråningerne i Erbosco/Franciacorta midt blandt kastanjetræer ca. 50 km. vest for Gardasøen. De første marker bliver beplantet i 1968. Ca’ del Boscos første årgang var 1972, og siden har det været et sandt eventyr. I 1995 opnår området Franciacorta DOCG status. Dette er ikke mindst takket være Ca’ del Boscos evige stræben efter og dedikation til kvalitet. Flere andre producenter er siden kommet til og har gjort Franciacorta til Italiens førende region inden for produktion af mousserede vine.

Vinen

Vinen er lavet på Chardonnay (75%), Pinot Nero og Pinot Bianco. Chardonnayen kommer fra ikke mindre end 90 forskellige parceller, hvor vinstokkene er 25 år gamle i gennemsnit. Pinot Bianco er fra tre parceller, der er 19 år i gennemsnit, og Pinot Nero kommer fra 17 parceller, der er 17 år i gennemsnit. Høsten foregår normalt i de sidste 10 dage af august og de første 10 af september.

Vinificeringen foregår separat efter parcel og druesort. Den alkoholiske gæring sker på ståltanke, og herefter hviler vinen frem til marts året efter. De syv måneder gør vinen klar til at vise sit potentiale, og karakteren fra den mark, den kommer fra, træder tydeligt frem. Herefter blandes vinen med 20-30% reservevin fra de bedste årgange. Det er i denne særlige proces, at magien opstår og det, der giver Prestige Cuvée sin distinkte karakter. Herefter lagrer vinen i gennemsnit 25 måneder sur lie, inden den dégorgeres iltfrit i et system patenteret af Ca’ del Bosco. Dette gør, at man kan reducere svovltilsætningen til et absolut minimum.

Vinen har en flot gul-gylden farve. Duften er præget af modne ferskner og gule æbler. Smagen er mineralsk og kompleks, man fornemmer tydeligt at der er tilsat ældre reservevin.

Det er en flot, spændende og ren mousserende vin, som kan nydes til aperitif, til retter med fisk og skaldyr, gerne rå, men den er også god til røget fisk og til ikke for kraftige retter med svampe.
Læs mere

Italien
Mousserende
u/å
150 cl
13
Franciacorta
75% Chardonnay 10% Pinot Blanc 15% Pinot Noir
Det er en flot, spændende og ren mousserende vin, som kan nydes til aperitif, til retter med fisk og skaldyr, gerne rå, men den er også god til røget fisk og til ikke for kraftige retter med svampe.
100