Cantine Lenotti SOAVE CLASSICO CAPOCOLLE

Cantine Lenotti SOAVE CLASSICO CAPOCOLLE

Varenr: 06012421635

Din pris
Kun online
1stk. á 110,00 DKK (inkl. moms)

  • Click & Collect
    Bestilte varer afhentes i butikken på Amager
  • Gratis lokal levering
    Kun til postnr: 2300, 2770 og 2791
  • Kundeservice
    60 11 08 08
  • Mobile Pay betaling
    Hurtigt og nemt




Tør med en god fedme og med eksotiske karakterer af citrusfrugter og grønne mandler.


Producenten :

Lenottis vingård ligger i udkanten af byen Bardolino lige ved Gardasøens bred i umiddelbar nærhed af de smukke bakker omringet af vinmarker og oliventræer. Det er netop søen, som giver området sit ganske særprægede mikro-klima, som nærmest er perfekt til vindyrkning.

Kældrene er bygget i fuld harmoni med det smukke landskab og er udstyrede med meget moderne vinificerings- og aftapningsfaciliteter. Men skabelsen af gode vine starter allerede på vinmarkerne, og derfor bruger Lenotti meget tid på dyrkningen og udvælgelsen af vinstokkene. Druerne er høstet separat i de forskellige produktionsområder, og hver parcel bliver vinificeret for sig. Det sidste er ikke bare et tilfældigt markedsføringsnummer men et helt klart valg om at udvikle hvert område, hver parcel eller druekarakter så meget som muligt.

Distriktet

Soave-distiktet ligger omkring den historiske by Soave, ca. 20 km. øst for Verona, og er uden tvivl Veronas mest berømte område for hvidvine. De engang ligegyldige vine, man kunne købe i store flasker på alverdens supermarkeder, er i dag helt udryddet. I dag er Soave absolut værd at interessere sig for. En kraftig reduktion af høstudbyttet, bedre druekloner, nyere vinificeringsteknikker og i det hele taget ønsket om at producere kvalitetsvine, har gjort underværker!

Soave DOC laves på min. 70% Garganega, som må suppleres med Pinot Bianco, Chardonnay og Trebbiano di Soave. Til en Soave Superiore (DOCG) kræves en min. alkoholprocent på 11,5 og en lagring i nogle måneder. Begrebet Classico bruges til de vine, som kommer fra det oprindelige distrikt på skråningerne omkring Soave og Monteforte d'Alpone. Disse vine udgør ca. en femtedel af produktionen. Typiske Soave-vine er tørre, sprøde og med god struktur og mineralitet. Området producerer også mousserende Soave samt søde Recioto di Soave (DOCG).

Vinen :

Soave Classico "Capocolle" er husets "Prestige" Soave og er lavet på ren Garganega høstet på vinmarker i Soave og Monteforte. Området nyder godt af et meget tempereret klima og en perfekt jordbund med aflejringer og vulkansk jord. Vinstokkene er plantede efter områdets klassiske indretning nemlig "pergola" og "espalier" ranker, hvor druerne nærmest hænger under et loft af blade ca. 2 m. over jorden. Inden presning gennemgår druerne en kort skindmaceration, dvs. at efter at druerne er blevet "mast", får skindet lov at være med i nogle timer. Det giver mere frugt- og farvekoncentrat til mosten. Gæringen foregår på ståltanke, og vinen aftappes efter nogle måneder på samme type tanke.

Lenottis Soave "Capocolle" har en lysegul farve med et flot grønligt skær. Duften er meget frugtrig og delikat med en meget intens druekarakter og med meget charmerende blomsternuancer. I smagen er den tør med en god fedme og med eksotiske karakterer af citrusfrugter og grønne mandler. Samtidig finder man søde næsten eksotiske nuancer. Helt klart en Soave med klasse!

Den vil egne sig fint til skaldyr- eller fiskeretter især tilberedt med en ikke for kraftig sauce. Server den ved ca. 8-10 grader.
Læs mere

Italien
Hvidvin
Kontakt os, for aktuel årgang - Klik her
75 cl
12,5
Soave
Server den ved ca. 8-10 grader.
100% Garganega
Den vil egne sig fint til skaldyr- eller fiskeretter især tilberedt med en ikke for kraftig sauce.
100