Cantine Lenotti PINOT GRIGIO GARGANEGA

Cantine Lenotti PINOT GRIGIO GARGANEGA

Varenr: 06012121635

Din pris
Kun online
1stk. á 99,00 DKK (inkl. moms)

  • Click & Collect
    Bestilte varer afhentes i butikken på Amager
  • Gratis lokal levering
    Kun til postnr: 2300, 2770 og 2791
  • Kundeservice
    60 11 08 08
  • Mobile Pay betaling
    Hurtigt og nemt




Fin og meget ren frugt med god fylde, men frem for alt en sprødhed og finesse, som er typisk for en god hvidvin fra Veneto.


Producenten

Lenottis vingård ligger i udkanten af byen Bardolino lige ved Gardasøens bred i umiddelbar nærhed af de smukke bakker omringet af vinmarker og oliventræer. Det er netop søen, som giver området sit ganske særprægede mikro-klima, som nærmest er perfekt til vindyrkning.

Kældrene er bygget i fuld harmoni med det smukke landskab og er udstyrede med meget moderne vinificerings- og aftapningsfaciliteter. Men skabelsen af gode vine starter allerede på vinmarkerne, og derfor bruger Lenotti meget tid på dyrkningen og udvælgelsen af vinstokkene. Druerne er høstet separat i de forskellige produktionsområder, og hver parcel bliver vinificeret for sig. Det sidste er ikke bare et tilfældigt markedsføringsnummer men et helt klart valg om at udvikle hvert område, hver parcel eller druekarakter så meget som muligt.

Distriktet

Venetos tradition for at anvende forskellige lokale druer i vinene blev allerede beskrevet i det 1. årh. f. Kr. af romerne, som i øvrigt menes at have indført appassimento teknikken i området med en delvis tørring af druerne inden gæring. Det er ofte netop de såkaldte Ripasso, Amarone eller Recioto vine, man tænker på, når man taler om vinene i Veneto, men området er først og fremmest leverandør af populære, umiddelbare og frugtrige vine som de hvide Soave eller Bianco di Custoza og de røde Bardolino og Valpolicella-vine.

Området ligger syd for Alto Adige-Trentino i Norditalien og strækker sig fra Gardasøen mod vest til byen Venedig mod øst. Det giver store forskelle i dyrkningsforhold, både klima- og jordbundsmæssigt og betyder derfor store stilvariationer. Også mere "beskedne" DOC eller IGT Veneto-vine kan være spændende - alt efter producenten! Der eksperimenteres både med områdets oprindelige druer og med mere "moderne" krydsninger, og man kan derfor blive overrasket med ganske spændende vine, både hvide-, rosé- og rødvine samt mousserende.

Vinen

Vinen laves på en blanding af Pinot Grigio (ca. 55%) og Garaganega. Pinot Grigio dyrkes i Atesino-området, der ligger i den nordlige ende af Gardasøen. Området nyder godt af et meget tempereret klima og en perfekt ler-, sten- og kalkholdig jordbund bestående af aflejringer fra istiden og fra havet. Det er den, der bringer mest tørhed og aroma til vinen. Garganega dyrkes mest på skråningerne ved Soave-området, øst for byen Verona og bringer friskhed og frugtrighed til vinen. Straks efter høsten bliver druerne presset, og mosten holdes konstant nedkølet. Gæringen foregår i ståltanke, og vinen bliver aftappet i sin ungdom. Alt sammen for at sikre en vin med friskheden og de fine aromaer i behold.

Lenottis Pinot Grigio & Garganega har en nærmest grønlig farve, der vidner om vinens friskhed. I næsen har vinen en meget let og delikat frugt med et nærmest nøddeagtigt præg. Smagen besidder igen fin og meget ren frugt med god fylde, men frem for alt en sprødhed og finesse, som er typisk for en god hvidvin fra Veneto. Områdets mineralske karakter kommer også fint frem.

Vinen vil egne sig fint som aperitif, til forretter med salat, fisk og skaldyr eller til lette retter med kylling eller kalkun. Prøv den også med stegt fisk. Server den ved ca. 8-10 grader.
Læs mere

Italien
Hvidvin
Kontakt os, for aktuel årgang - Klik her
75 cl
12,5
Veneto
Server den ved ca. 8-10 grader.
45% Garganega, 55% Pinot Grigio
Vinen vil egne sig fint som aperitif, til forretter med salat, fisk og skaldyr eller til lette retter med kylling eller kalkun. Prøv den også med stegt fisk.
100