Cookie Politik

Denne side benytter sig af cookies for at kunne fungere korrekt. Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om hvilke cookies shoppen benytter på vores generelle afsnit om cookie politik.

Dessertvin

Anna Le Contesse Spumante Dolce

Anna Le Contesse Spumante Dolce

Sødmefulde, eksotiske præg, har også en god lethed og friskhed.

Distrikt:
Spumante Dolce Anna laves hovedsageligt på Glera og Moscato druer fra Le Contesses vinmarker i Treviso, hvor man bruger Sylvoz-beskæring en meget almindelig metode i Veneto. Efter en skånsom presning af druerne, gennemgår mosten en naturlig bundfældning. Derefter bliver en lille del af mosten opbevaret køligt, og hovedparten sat til gæring på ståltanke. Efter nogle ugers hvile bliver vinen og den ugærede most blandet og flyttet til tryktanke, hvor andengæringen foregår med selekteret gær. Efter aftapningen gemmes flaskerne i nogle uger under kølige forhold.

Vinen:
En Spumante i Dolce-stil har altid et højt restsukkerindhold (her 60 g./l. og desuden en alkoholprocent på ca. 9,5%), men ud over sit sødmefulde, eksotiske præg, har Anna også en god lethed og friskhed. Vinen har en livlig mousse og fine, vedvarende bobler. Farven er strågul, og i duften finder man nuancer af hvide blomster, abrikoser, ferskner og mango. Smagen slutter med aromatiske og ret intense toner trods den lave alkoholprocent (9,5%). Serveres til dessert, kager (gerne med frugter), frugtsalat, is, men også som aperitif.
Din pris: 1 stk. á
119,00 DKK
Lager i butik: 9 flasker
Barbadillo Pedro Ximenez La Cilla

Barbadillo Pedro Ximenez La Cilla

Rund i smagen med en meget koncentreret druekarakter og samtidig en god struktur og en sprød tannin, som giver et godt modspil til sødmen.

Producenten
Firmaet Barbadillo blev grundlagt i 1821, da Don Benigno Barbadillo efter et ophold på tyve år i Mexico kom tilbage til fødebyen. Her købte han vinejendommen Bodega del Toro – en af perlerne i den andalusiske arkitektur. Helt fra begyndelsen stillede man hos Barbadillo klare kvalitetsmål, som krævede ansættelse af gode kældermestre samt en lang modning af vinene. Bodegaens beliggenhed ved floden gav gode muligheder for afskibning mod England, USA og andre byer i Spanien.

Efter nu næsten 200 års virke er firmaet stadig i familien Barbadillos hænder under ledelse af Don Antonio P. Barbadillo – i området anerkendt som en af de bedste vinmagere med mere end 50 års erfaring. Barbadillo ejer i dag ca. 500 ha. vinmarker med druen Palomino Fina fordelt på to ejendomme Gibalbin og Santa Lucia, begge i Jerez Superior-distriktet, som anses for at være det bedste produktionsområde. Det tillader Barbadillo at være 60% selvforsynende. Resten af druerne (bl.a. Pedro Ximénez-druen, som dyrkes i Malaga længere østpå) købes hos faste udvalgte vinbønder, som ikke selv laver vin. Selve Bodegaen ligger ved ”Santiago-slottet” og er udstyret med de mest moderne tekniske faciliteter. Kældrene er fordelt i ikke mindre end 13 forskellige bygninger i umiddelbar nærhed af hinanden.

Selvom man hos Barbadillo er særlig stolt af sine lyse, lette og tørre sherryer af typen Manzanilla – Sanlúcar-områdets specialitet, producerer man alle Sherry-typer.

Distriktet
Sherry-distriktet eller Jerez, som det hedder på spansk, ligger i den sydlige del af Andalusien i det sydvestlige Spanien. En af familien Barbadillos forfædre – digteren Don Manuel Barbadillo Rodriguez – kaldte området omkring byerne Jerez og Sanlúcar de Barrameda for ”et hjørne af solen”. Det er i allerhøjeste grad det privilegerede klima, som her giver særlige betingelser for produktionen af Sherry-vine. Tre elementer forenes: solens kraft, fugtigheden fra Guadalquivir-floden og vinden fra Atlanterhavet få kilometer derfra. Netop ved byen Sanlúcar de Barrameda på Guadalquivir-floden, hvor Bodegas Barbadillo ligger, er det specialiteten sherry af typen Manzanilla, som er den absolut mest populære sherry i Spanien med 60% af forbruget.

La Cilla laves på druer af sorten Pedro Ximenez, som kommer fra Malaga-området, og som bliver tørrede på måtter i solen, således at sukkerindholdet bliver mere koncentreret. Vinen er modnet på amerikanske træfade i ca. 5 år i kældrene i Sanlúcar de Barrameda efter den klassiske solera og criadera metode.Vinen har en flot mahogni farve og er meget velouragtig og rund i smagen med en meget koncentreret druekarakter og samtidig en god struktur og en sprød tannin, som giver et godt modspil til sødmen.Det er en klassisk sherry til dessert eller til slutningen af et godt måltid.

 
VinAvisen --- 5 Guiapenin --- 97 pts
GuiaPenin --- 97 pts
Wine Spectator --- 92 pts
VinAvisen --- 5 Guiapenin --- 97 pts
GuiaPenin --- 97 pts
Wine Spectator --- 92 pts
Din pris: 1 stk. á
249,00 DKK
Ca del Baio MOSCATO D'ASTI 101

Ca del Baio MOSCATO D'ASTI 101

Perfekt balance mellem sødme og friskhed. Den har Moscato druens sarte og eksotiske frugtkarakter men virker ikke overvældende.

Producenten

For familien Grasso, som ejer Ca’ del Baio i nærheden af landsbyen Treiso, kun 7 km. fra Alba, har respekten for naturen måske været en selvfølgelighed mere end en formuleret filosofi. Vingården er gået i arv fra generation til generation siden 1880 (4 generationer på gården lige nu), og hvis man ikke behandlede vinstokkene og den jord, de vokser på ordentligt, havde næste generation ikke grundlag for at producere gode vine.

Derfor har brugen af kunstgødning og ukrudtsmidler længe været bandlyst på gården. Sygdomsbekæmpelse går mere i retning af håndarbejde på vinstokkene (løbende beskæring eller udtynding) eller brug af seksuel forvirring mod insekterne. Kun miljøgodkendte midler bruges, hvis det viser sig nødvendigt.
I vinificeringen bruger man kun druernes naturlige gær og tilsætter ikke andet til vinen end en meget begrænset mængde SO2 (svovldioxid), som er med til at sikre vinene en god udvikling under modningen på flaske.

Distriktet

Området Piemonte omkring byen Torino, (hvor f.eks. Fiat bilfabrikkerne ligger), er et af de mest dynamiske i Italien. Udover det pragtfulde landskab ved foden af Alperne, byder Piemonte på nogle af Italiens bedste gastronomiske specialiteter f.eks. hvide trøfler og verdens bedste hasselnødder.

Vinmæssigt er der ingen andre områder i Italien med så mange DOC og DOCG. Næsten 40 geografiske områder producerer ligeså mange forskellige typer vin. Årsagen til dette brede sortiment i området forklarer de lokale med, at man i Piemonte også drikker vin udenfor måltiderne og derfor har brug for andre typer vin end de kraftige vine, man normalt bruger til maden. Navne som Barbaresco, Barolo eller Barbera d'Alba – men også Langhe – skaber i dag stor respekt i vin verdenen.

Vinen

Navnet ”101” kommer af, at druerne hentes på parcellen nr. 101, som anses for den bedste vinmarke for Moscato i området. Hos Ca' del Baio høster man Moscato druen allerede midt i september for at beholde så meget frugtkarakter, friskhed og sprødhed som muligt i mosten. Som for alle Moscato d'Asti, og i modsætning til en Champagne, som gæres ad to omgange den første på tank og den anden på flaske, bliver Moscato gæret ad én omgang. Gæringen foregår på ståltanke, og bliver ganske enkelt stoppet, når vinen når en alkoholprocent på 5-6%. Vinen er derfor mere perlende end mousserende. For at bevare vinens friskhed bliver den først aftappet løbende og umiddelbart før afskibning.

Moscato d'Asti fra Ca' del Baio har en nærmest perfekt balance mellem sødme og friskhed. Den har Moscato druens sarte og eksotiske frugtkarakter men virker ikke overvældende. Det er en meget charmerende og delikat vin, som vil egne sig fint til en velkomstdrink, til en dessert eller til et lille glas i utide. Som alle Moscato d'Asti bør den drikkes ung. Serveres afkølet men ikke iskold.
Giulio Grasso ”Grover of the year --- 2016 Gambero Rosso
Giulio Grasso ”Grover of the year --- 2016 Gambero Rosso
Din pris: 1 stk. á
129,00 DKK
Cantine Lenotti RECIOTO

Cantine Lenotti RECIOTO (50 cl)

Klassiske sødme og velouragtigt karakter. Det er en meget aromatisk og frugtrig dessertvin med god friskhed og finesse. Producenten Lenottis vingård ligger i udkanten af byen Bardolino lige ved Gardasøens bred i umiddelbar nærhed af de smukke bakker omringet af vinmarker og oliventræer. Det er netop søen, som giver området sit ganske særprægede mikro-klima, som nærmest er perfekt til vindyrkning. Kældrene er bygget i fuld harmoni med det smukke landskab og er udstyrede med meget moderne vinificerings- og aftapningsfaciliteter. Men skabelsen af gode vine starter allerede i vinmarkerne, og derfor bruger Lenotti megen tid på dyrkningen og udvælgelsen af vinstokkene. Druerne er høstet separat i de forskellige produktionsområder, og hver parcel bliver vinificeret for sig. Det sidste er ikke bare et tilfældigt markedsføringsnummer men et helt klart valg om at udvikle hvert område, hver parcel eller druekarakter så meget som muligt. Distriktet Valpolicella-distriktet er uden tvivl det mest berømte vinområde i Veneto og er kendt verden over, både for sine almindelige rød- og hvidvine og for sine Ripasso'er, Amaroner og Recioto-vine. Det smukke, bakkede distrikt, med nogle af Venetos flotteste, historiske "villaer", starter umiddelbart nordøst for Verona og breder sig mod vest til Bardolino DOC nær Gardasøen. Både landskabet, højden, jordbunden og de klimatiske forhold veksler fra sted til sted, og det forklarer de mange forskellige vinstilarter man finder i Valpolicella. De fleste producenter har i dag forstået, at et lille udbytte og en selektering af de parceller, man dyrker vin på, er bedre for kvaliteten, som generelt er blevet højere i distriktet. De klassiske druesorter i området er Corvina, Rondinella og Molinara, som benyttes til både almindelige Valpolicella DOC-rødvine, Valpolicella Classico DOC, Valpolicella Classico Superiore DOC (med min. ét års lagring) samt Valpolicella Ripasso DOC, Amarone della Valpolicella DOCG og Recioto della Valpolicella DOCG. De to sidste er bedst, når de kommer fra Classico-området og når man har prioriteret druen Corvina i blandingen. Vinen Fremstillingsmetoden for Recioto er bemærkelsesværdig, idet druerne ikke straks efter høsten bringes til vinificering, men tværtimod lægges eller hænges til tørre inden gæringen sættes i gang. Metoden hedder "appassimento" og gælder i øvrigt også for Amarone vine. Forskellen mellem de to vine ligger i, at Amaronen får lov til at gære helt ud, så alt sukkeret omdannes i alkohol. Amarone-vine er derfor mere tørre end Recioto og har en højere alkoholprocent. Lenotti henter Corvina, Rondinella og Molinara druer fra Valpolicella Classico-distriktet. Druerne høstes i slutningen af september eller begyndelsen af oktober og lægges til tørre i små kasser indtil midten af januar. Ved tørringen taber druerne 35-40% af vægten, da en del af væsken fordamper, og druerne bliver delvis angrebet af den ædle råddenskab (botrytis). På denne måde koncentreres juicen, og sukkerindholdet stiger. Efter endt tørring bliver klaserne afstilket og skånsomt presset. Gæringen går kun langsomt i gang p.g.a. den lave temperatur, (det kan i visse tilfælde være nødvendigt at opvarme kældrene), og foretages i store fade af slovensk træ i ca. 40 dage. Efter første klarering bliver vinen hældt på ståltanke og fortsætter gæringen indtil vinen har den rigtige balance mellem sukker og alkohol. Inden aftapningen bliver vinen modnet nogle måneder på ståltank. Recioto fra Lenotti har Reciotos klassiske sødme og velouragtigt karakter. Det er en meget aromatisk og frugtrig dessertvin med god friskhed og finesse. Den vil gøre sig som aperitif, som et glas til uventede gæster eller i slutningen af måltidet f.eks. til kage. Prøv den også til en god Gorgonzola. Serveringstemperaturen bør være ca. 15 grader.
Din pris: 1 stk. á
199,00 DKK
Lager i butik: 2 flasker
Chateau Guiraud PETIT GUIRAUD (ØKO)

Chateau Guiraud PETIT GUIRAUD 37,5 cl (ØKO)

Ud over at det er en ægte Sauternes, er den himmelråbende fantastisk og så er den endda økologisk! Producenten Château Guiraud 1er Grand Cru Classé (1855) i Sauternes, ca- 45 km. syd for byen Bordeaux, hed oprindeligt ”La Maison Noble du Bayle” indtil det i 1766 blev købt af Bordeaux-købmanden Pierre Guiraud. Slottet forblev i samme familien indtil 2006, hvor det blev solgt til fire venner med fælles interesse for vin: erhvervsmanden Robert Peugeot og tre vinproducenter Olivier Bernard, Stephan Von Neipperg og Xavier Planty – om i flere år hade været slottets bestyrer. Et kæmpe restaureringsarbejde blev iværksat, såvel i vinmarkerne (som allerede under Xavier Planty var i overgang til økologisk dyrkning) som i slots- og kælderbygningerne. Slottet omfatter 128 ha., hvoraf de 85 ha. er beplantet med vin med 65% Sémillon og 35% Sauvignon Blanc. Slottet fik i 2010 sin officiel godkendelse som økologisk producent. Gennemsnitsalderen for vinstokkene er i dag mellem 35 og 40 år, med en høj beplantningstæthed (6.600 vinstokke/ha.), som betyder en lille produktion pr. enhed, men til gengæld mere aroma- og smagskoncentration i druerne. Udbyttet i vinmarkerne er begrænset til ca. 12 hl./ha. i stedet for de tilladte 25 hl. Gæringen foregår altid separat efter druesorten og efter parcel, på barriques (225 l.), hvoraf 1/3 bliver fornyet hver år. Den kan vare fra tre uger til to måneder og er efterfulgt af en modning på de samme fade i 18-24 måneder, med løbende omrøringer. Sammenstikningen af vinene fra de forskellige druer og parceller foregår normalt efter et år på fad, og den færdigblandet vin fortsætter derefter modningen. For at holde kvaliteten af slottets 1er Cru Classé-vinen, frasorterer man systematisk svage årgange fra, samt vine fra fade, man ikke synes er helt på topniveau. Derfor producerer man en såkaldt 2. vin på slottet – Petit Guiraud – som er kendt for at give ”top value for money". Distriktet Områderne på venstrebredden af Garonne-floden, som producerer søde hvidvine, er klemt inde i det sydlige Graves-distrikt og består egentlig af 3 områder Sauternes, Barsac og Cérons. Selvom de tre distrikter grundlæggende har næsten samme jordbundstype som Graves-området, er det dog de mange små forskelle i undergrunden og i eksponering, som hovedsageligt er årsagen til visse slottes særlige kvalitet. Jordbunden består hovedsageligt af ”graves” (småsten), ler, sand og kalk ved overfladen og kalk, graves og ler i undergrunden. Det er faktisk i de områder, hvor der er mest ler og Graves, at man finder de bedste slotte, men det er samtidig de steder, hvor det er mest nødvendigt med en god dræning af jorden for at producere kvalitetsdruer. Generelt finder man en druesammensætning, som giver stor plads til Sémillon (ca. 60%) og Sauvignon (35-40%). Muscadelle er – desværre – efterhånden yderst sjælden. Sauternes vine er meget likorøse, fede men samtidig meget aromatiske og delikate, især når de får lov at modne (gerne 15-20 i de gode årgange). Vinen Underskøn "ædel råddenskab" på flaske fra Premier Cru slottet. Ud over at det er en ægte Sauternes er den himmelråbende fantastisk og så er den endda økologisk!
Din pris: 1 stk. á
199,00 DKK
Cline Cellars Late Harvested Mourvedre

Cline Cellars Late Harvested Mourvedre (37,5cl)

Nuancer af tobak, blommer, chokolade, kaffe og eukalyptus. Vinen har en god og koncentreret sødme, men samtidig en god friskhed.

Producenten

Det var Fred Cline, som i 1982 grundlagde Cline Vineyards nær Oakley og fortsatte således i sin bedstefar Valeriano Jacuzzis fodspor som vinproducent. Efter fire år fik han følgeskab af sin bror, kældermester Matt, og de to pionerer har siden arbejdet på at udvikle det, man i dag ofte kalder den amerikanske Rhônestil.
I 1991 blev produktionsfaciliteterne flyttet fra Oakley til Sonoma Valley i en ny ejendom, som i dag udgør et areal på 140 ha. Stedet blev specielt valgt for sit kølige klima, der giver gode betingelser for Syrah, Viognier, Marsanne og Roussane, som vinmarkerne er beplantet med. Fra denne historiske ejendom, hvor der engang lå en Miwok landsby og som også har været en af de første lejre for Sonoma Mission, har man en fantastisk udsigt over Carneros Valley.
I dag råder Cline Cellars over ca. 400 ha. vinmarker i Contra Costa, Carneros, Sonoma Coast og Lodi. Carignan, Zinfandel og Mourvèdre druerne produceres på nogle af de ældste vinstokke i Californien. På vingården i Oakley kan man fx producere vine på Contra Costa vinstokke, der er mellem 80 og 110 år gamle.

Distriktet

Contra Costa County ligger øst for San Francisco og er et af de ældste vindistrikter i Californien, med vinstokke som i dag er over 120 år gamle. Takket være floderne Sacramento og San Joaquin i nærheden, består jordbunden mest af sand. Det giver gode betingelser til vinstokkene, som skyder dere rødder dybt nede i jorden og desuden er beskyttet mod vinlusen phylloxera, som ikke klarer sig i sandet.

Dagene er ret varme og nætterne kolde - takket være kølige vinde fra San Francisco Bay og Suisun Bay - og disse temperaturskift sikrer en lang modning med ret intense, med også delikate og aromatiske vine til følge. Her finder man ældre vinstokke med Zinfandel, men også Mourvèdre, Carignan. Syrah og endda Cabernet Sauvignon, som oprindeligt blev plantet af italienske og portugisiske tilflyttere.

Vinen

Som regel henter man druerne til denne Mourvèdre Late Harvested på marken Big Break i Oakley. Vinene derfra udtrykker fuldt ud Mourvèdres unikke karakter, samtidig med at de giver den syre og de elegante aromaer man skal bruge i en dessertvin. Druerne høstet ad flere omgange når de har opnået den perfekte modning og næsten er blevet til rosiner. Hos Cline bruger man Fred Clines bedstefars tradition med ikke at bruge syntetisk gær, men druernes egen gærkultur. Gæringen varer således en smule længere (lidt over tre uger), men resultater er til gengæld mere spændende og kompleks.

Efter endt gæring bliver masken presset fra, og vinen får lov at bundfælde naturligt, før den overføres til franske barriques (225 l.) i en kort periode, således at vinens frugttkarakter og eksotiske stil ikke bliver overdøvet af træet.

I vinen finder man Mourvèdres nuancer af tobak, blommer, chokolade, kaffe og eukalyptus. Vinen har en god og koncentreret sødme men samtidig en god friskhed og potentiale til flere års lagring. Server den til chokoladedesserter, nøddekage eller Stiltonost.
Din pris: 1 stk. á
195,00 DKK
Lager i butik: 1 flaske
Francois Voyer Pineau des Charentes Blanc

Cognac Francois Voyer PINEAU DES CHARENTES BLANC

Meget harmonisk Pineau med nuancer af kirsebær, hindbær og lidt tyttebær. Druemost med Cognac i. Fremragende dessertvin.

Producenten

Cognac François Voyer betragtes i den internationale presse som en af de bedste producenter i Grande Champagne og findes på nogle af de bedste vinkort i verden. En af verdens største cognac-samlere, Michel Gillet, har Voyer-cognac blandt sine favoritter: ”Ikke nødvendigvis et af de mest kendte cognachuse, men helt klart et af de allerbedste”, siger han.

Grundlagt i 1795, Cognac François Voyer ligger nær byen Verrières, midt i Grand Champagne, 1er Cru du Cognac. I starten leverede familien sine druer til andre producenter, men fra 1870 begyndte man som en af de få i området, selv at destillere cognac og modne dem på fad. Det har man nu gjort i 5 generationer. Vinmarkerne ligger i to af de bedste kommuner i den sydvestlige del af Grande Champagne, 1er Cru du Cognac: Verrières og Ambleville, nær Segonzac. Fra 1960’erne begyndte man at aftappe og udvikle sit eget cognacudvalg, som i dag består af ca. 10 forskellige produkter, nogle af dem med over 50 års lagring.

Det er kældermesteren Pierre Vaudon som tager sig af de forskellige blandinger og udvælgelse af de cognac’er, som skal modnes videre. Han er garant for kvalitet og kontinuitet hos François Voyer. Den store reserve af gamle cognac’er i huset gør, at man for det meste kan producere cognac’er, som er langt ældre end loven foreskriver. Det er en af hemmelighederne bag Cognac François Voyers særlige kvalitet og harmoni.

Distriktet

Pineau des Charentes må kun produceres i Charentes-Maritime, et areal som ligger i Sydvestfrankrig med byen Cognac i centrum. Området grænser mod syd op til Bordeaux.

Om Pineau fortæller legenden, at det blev opdaget ved en fejltagelse i det 16. årh. En vinbonde i Cognac kom uforvarende til at hælde ugæret druesaft på et fad, som stadig indeholdt noget cognac. Vinbondens skuffelse var stor, da han opdagede, at fadets indhold ikke ville gære, så han stillede fadet i et mørkt hjørne og prøvede at glemme alt om sit uheld. Da han nogle måneder senere smagte på indholdet, blev han glædeligt overrasket. Dermed blev Pineau des Charentes skabt...

Pineau des Charentes laves ved tilsætning af ca. 2/3 - 3/4 frisk druesaft til ¼ - 1/3 Cognac. Hemmeligheden bag en god Pineau er kvaliteten af mosten, som helst skal have et højt sukkerindhold og kvaliteten af den anvendte Cognac, som bør være mere end 1 år gammel. Derefter modner man vinen i mindst et år på egetræsfad stadig med bundfald for at bringe alkoholprocenten ned på mellem 16 og 22%.

Vinen

Lavet ved tilsætning af 2/3 frisk Merlot druesaft til 1/3 Cognac. Modnet i mere end 18 måneder på egetræsfad. Meget harmonisk Pineau med nuancer af kirsebær, hindbær og lidt tyttebær. En smule mere struktur end den hvide. Serveres som velkomst eller til melon, desserter med chokolade eller friske røde frugter.
VinAvisen --- 5
VinAvisen --- 5
Din pris: 1 stk. á
149,00 DKK
Lager i butik: 3 flasker
Francois Voyer PINEAU DES CHARENTES ROSE

Cognac Francois Voyer Pineau des Charentes Rose

Meget harmonisk Pineau med nuancer af kirsebær, hindbær og lidt tyttebær. En smule mere struktur end den hvide.

Producenten

Cognac François Voyer betragtes i den internationale presse som en af de bedste producenter i Grande Champagne og findes på nogle af de bedste vinkort i verden. En af verdens største cognac-samlere, Michel Gillet, har Voyer-cognac blandt sine favoritter: ”Ikke nødvendigvis et af de mest kendte cognachuse, men helt klart et af de allerbedste”, siger han.

Grundlagt i 1795, Cognac François Voyer ligger nær byen Verrières, midt i Grand Champagne, 1er Cru du Cognac. I starten leverede familien sine druer til andre producenter, men fra 1870 begyndte man som en af de få i området, selv at destillere cognac og modne dem på fad. Det har man nu gjort i 5 generationer. Vinmarkerne ligger i to af de bedste kommuner i den sydvestlige del af Grande Champagne, 1er Cru du Cognac: Verrières og Ambleville, nær Segonzac. Fra 1960’erne begyndte man at aftappe og udvikle sit eget cognacudvalg, som i dag består af ca. 10 forskellige produkter, nogle af dem med over 50 års lagring.

Det er kældermesteren Pierre Vaudon som tager sig af de forskellige blandinger og udvælgelse af de cognac’er, som skal modnes videre. Han er garant for kvalitet og kontinuitet hos François Voyer. Den store reserve af gamle cognac’er i huset gør, at man for det meste kan producere cognac’er, som er langt ældre end loven foreskriver. Det er en af hemmelighederne bag Cognac François Voyers særlige kvalitet og harmoni.

Distriktet

Pineau des Charentes må kun produceres i Charentes-Maritime, et areal som ligger i Sydvestfrankrig med byen Cognac i centrum. Området grænser mod syd op til Bordeaux.

Om Pineau fortæller legenden, at det blev opdaget ved en fejltagelse i det 16. årh. En vinbonde i Cognac kom uforvarende til at hælde ugæret druesaft på et fad, som stadig indeholdt noget cognac. Vinbondens skuffelse var stor, da han opdagede, at fadets indhold ikke ville gære, så han stillede fadet i et mørkt hjørne og prøvede at glemme alt om sit uheld. Da han nogle måneder senere smagte på indholdet, blev han glædeligt overrasket. Dermed blev Pineau des Charentes skabt...

Pineau des Charentes laves ved tilsætning af ca. 2/3 - 3/4 frisk druesaft til ¼ - 1/3 Cognac. Hemmeligheden bag en god Pineau er kvaliteten af mosten, som helst skal have et højt sukkerindhold og kvaliteten af den anvendte Cognac, som bør være mere end 1 år gammel. Derefter modner man vinen i mindst et år på egetræsfad stadig med bundfald for at bringe alkoholprocenten ned på mellem 16 og 22%.

Cognac'en

Lavet ved tilsætning af 2/3 frisk Merlot druesaft til 1/3 Cognac. Modnet i mere end 18 måneder på egetræsfad. Meget harmonisk Pineau med nuancer af kirsebær, hindbær og lidt tyttebær. En smule mere struktur end den hvide. Serveres som velkomst eller til melon, desserter med chokolade eller friske røde frugter.



Fremragende dessertvin . Druemost med Cognac i.
Fremragende dessertvin . Druemost med Cognac i.
Din pris: 1 stk. á
169,00 DKK
Lager i butik: 1 flaske
Dereszla Tokaji Aszu 5 Puttonyos 2009

Dereszla Tokaji Aszu 5 Puttonyos 2009

En meget fyldig og kompleks Tokaji med lang, lang eftersmag.

Producent:
Château Dereszla ligger midt i Tokaj-distriktet og har uden sammenligning en af de ældste og mest spændende historier i området. Slottet blev bygget af den ungarske konge Zsigmond i begyndelsen af 1400-tallet, og kældrene blev brugt til at modtage de vine, de lokale vinbønder skulle aflægge i skat. Fra 1450 til 1845 oplevede slottet mange ejerskifter, og var blandt andet ejet af nogle af Europas mest berømte adelige familier. Op til 2. Verdenskrig var den ejet af en jødisk købmand, hvilket medførte, at den under krigen blev beslaglagt af staten. Senere, under det ungarske kommunistregime, blev den omdannet til et statsligt vinkooperativ, hvor vine fra hele Tokaj-distriktet blev modnet.Da staten åbnede op for privatisering i 1990'erne, blev Château Dereszla først opkøbt af CANA, et af Frankrigs største landbrugskooperativer, men heldigvis for stedet faldt Champagne-familien d'Aulan for ejendommen, og købte den i år 2000. Man kan her roligt tale om en redning! Et kæmpe restaureringsarbejde blev sat i gang. De fem separate kældre blev knyttet sammen og forsynet med topmoderne udstyr. Dog er slottets historiske kældre bevaret i den oprindelige stil og bruges til fadmodning af vine. De selvsamme historiske kældre blev i øvrigt optaget på UNESCOs Verdensarvsliste i 2004.

Distriktet:
Ungarn har i flere århundreder været kendt for sine søde Tokaji-vine. Da man nationaliserede alle vinejendomme efter 2. Verdenskrig, så private vinbønder sig pludseligt nødsagede til at aflevere deres druer til det statslige kooperativ 'Bor Kombinat', som varetog produktionen og salget af vinene - dengang nærmest eksklusivt til USSR. En del af betalingen for vinene blev i øvrigt foretaget i russisk olie og landbrugsmaskiner. Det var et hårdt slag for de mange producenter og for området som sådan.Først i begyndelsen af 1990'erne - efter USSR's sammenbrud og efter at de lokale 'Bor Kombinat' havde oparbejdet et kæmpe underskud, besluttede man igen at åbne for det private initiativ. Bl.a. tillod man nogle få udenlandske vinfirmaer at købe vinmarker og selv stå for produktionen og markedsføringen. Det gav en tiltrængt tilførsel af både økonomisk og menneskelig kapital, som siden har været til stor gavn for hele Tokaj-området. I dag kan man igen finde store, spændende Tokaji-vine med masser af finesse og kompleksitet fra områdets nu i alt ca. 5.000 ha.

Vinen:
Aszú teknikken er selvfølgeligt blevet lavet en del om siden det 17. årh. hvor den opstod, men i stor og hel består den i, at man høster særskilt de ca. 15% af klaserne, som bliver angrebet af den ædle råddenskab (botrytis) og senere tilsætter dem i den tør vin. Disse Aszu druer bliver indsamlet i specielle beholdere på 25 kg. - de såkaldte "puttonyos" - og derefter lagret på større beholdere. Man blander fra 3 til 6 puttonyos for 136 liter "basis vin" og opnår derved - efter macerering og presning - en Tokaj Aszu med forskellige sødmegrader. Vinen skal derefter modnes på fad og aftappes derefter i flasker, hvor antal puttonyos bliver oplyst.

Tokaji Aszú 6 Puttonyos fra Château Dereszia er sammensat af Furmint (70-75%) og Hárslevelü fra flere forskellige parceller. Til selve gæringen bruger man træfade af 225-500 l., mens man til modningen (2 år) bruger barriques af 225 l., hvoraf de 20-25% er nye.

Vinen har en blank, lys, gylden farve. I duften finder man nuancer af ferskner, abrikos og lidt vanille. I smagen åbner 6 Puttonyos sig ganske langsomt og udvikler masser af charmerende, delikate nuancer af vilde blomster og eksotiske frugter. En meget fyldig og kompleks Tokaji med lang, lang eftersmag.

Serveres som aperitif eller til foie gras, desserter som souffléer, frugttærter eller sorbet af eksotiske frugter.
Din pris: 1 stk. á
550,00 DKK
Lager i butik: 1 flaske
Dereszla Tokaji Aszu 5 Puttonyos 2013

Dereszla Tokaji Aszu 5 Puttonyos 2013

En meget fyldig og kompleks Tokaji.

Producent:
Château Dereszla ligger midt i Tokaj-distriktet og har uden sammenligning en af de ældste og mest spændende historier i området. Slottet blev bygget af den ungarske konge Zsigmond i begyndelsen af 1400-tallet, og kældrene blev brugt til at modtage de vine, de lokale vinbønder skulle aflægge i skat. Fra 1450 til 1845 oplevede slottet mange ejerskifter, og var blandt andet ejet af nogle af Europas mest berømte adelige familier. Op til 2. Verdenskrig var den ejet af en jødisk købmand, hvilket medførte, at den under krigen blev beslaglagt af staten. Senere, under det ungarske kommunistregime, blev den omdannet til et statsligt vinkooperativ, hvor vine fra hele Tokaj-distriktet blev modnet.Da staten åbnede op for privatisering i 1990'erne, blev Château Dereszla først opkøbt af CANA, et af Frankrigs største landbrugskooperativer, men heldigvis for stedet faldt Champagne-familien d'Aulan for ejendommen, og købte den i år 2000. Man kan her roligt tale om en redning! Et kæmpe restaureringsarbejde blev sat i gang. De fem separate kældre blev knyttet sammen og forsynet med topmoderne udstyr. Dog er slottets historiske kældre bevaret i den oprindelige stil og bruges til fadmodning af vine. De selvsamme historiske kældre blev i øvrigt optaget på UNESCOs Verdensarvsliste i 2004.

Distriktet:
Ungarn har i flere århundreder været kendt for sine søde Tokaji-vine. Da man nationaliserede alle vinejendomme efter 2. Verdenskrig, så private vinbønder sig pludseligt nødsagede til at aflevere deres druer til det statslige kooperativ 'Bor Kombinat', som varetog produktionen og salget af vinene - dengang nærmest eksklusivt til USSR. En del af betalingen for vinene blev i øvrigt foretaget i russisk olie og landbrugsmaskiner. Det var et hårdt slag for de mange producenter og for området som sådan.Først i begyndelsen af 1990'erne - efter USSR's sammenbrud og efter at de lokale 'Bor Kombinat' havde oparbejdet et kæmpe underskud, besluttede man igen at åbne for det private initiativ. Bl.a. tillod man nogle få udenlandske vinfirmaer at købe vinmarker og selv stå for produktionen og markedsføringen. Det gav en tiltrængt tilførsel af både økonomisk og menneskelig kapital, som siden har været til stor gavn for hele Tokaj-området. I dag kan man igen finde store, spændende Tokaji-vine med masser af finesse og kompleksitet fra områdets nu i alt ca. 5.000 ha.

Vinen:
Aszú teknikken er selvfølgeligt blevet lavet en del om siden det 17. årh. hvor den opstod, men i stor og hel består den i, at man høster særskilt de ca. 15% af klaserne, som bliver angrebet af den ædle råddenskab (botrytis) og senere tilsætter dem i den tør vin. Disse Aszu druer bliver indsamlet i specielle beholdere på 25 kg. - de såkaldte "puttonyos" - og derefter lagret på større beholdere. Man blander fra 3 til 6 puttonyos for 136 liter "basis vin" og opnår derved - efter macerering og presning - en Tokaj Aszu med forskellige sødmegrader. Vinen skal derefter modnes på fad og aftappes derefter i flasker, hvor antal puttonyos bliver oplyst.
Din pris: 1 stk. á
299,00 DKK
Lager i butik: 1 flaske
Dourthe Sauternes

Dourthe Sauternes

Sauternes vine er meget likorøse, fede men samtidig meget aromatiske og delikate, især når de får lov at modne

Producenten:
Dourthe blev grundlagt i 1840 af Pierre Dourthe og samler i dag nogle af distriktets mest berømte vinslotte. Det står også bag en af de mest succesfulde vinserier i Bordeaux: Dourthe N°1. Udviklingen er sket skridt for skridt, efterhånden som økonomien tillod det - en fornuft som absolut ikke har forhindret, at man har turde eksperimentere med nye teknikker, både inden for dyrkning, vinificering og markedsføring. I 1929 købte 4. generation af familien Dourthe Château Maucaillou i Moulis og gjorde det til firmaets hovedsæde, tæt forbundet med områdets berømte vinmarker - en filosofi som kom til at præge firmaet siden hen. I 1979 overtog man dyrkning og produktion af Château Belgrave (Haut-Médoc, 5. Grand Cru Classé) og samme år lancerede man med stor succes Bordeaux-vinen 'Beau-Mayne'. I 2007 besluttede de daværende ejere at knytte sig til familieforetagenet Champagne Alain Thiénot, hvilket bragte firmaets tre Bordeaux-slotte Château De Ricaud (Loupiac), Château Rahoul (Graves) og Château Haut Gros Caillou (Saint-Emilion) til Dourthes fold.

Distriktet:
Områderne på venstrebredden af Garonne-floden, som producerer søde hvidvine, er klemt inde i det sydlige Graves-distrikt og består egentlig af 3 områder Sauternes, Barsac og Cérons. Selvom de tre distrikter grundlæggende har næsten samme jordbundstype som Graves-området, er det dog de mange små forskelle i undergrunden og i eksponering, som hovedsageligt er årsagen til visse slottes særlige kvalitet. Jordbunden består hovedsageligt af 'graves' (småsten), ler, sand og kalk ved overfladen og kalk, graves og ler i undergrunden. Det er faktisk i de områder, hvor der er mest ler og Graves, at man finder de bedste slotte, men det er samtidig de steder, hvor det er mest nødvendigt med en god dræning af jorden for at producere kvalitetsdruer.Generelt finder man en druesammensætning, som giver stor plads til Sémillon (ca. 60%) og Sauvignon (35-40%). Muscadelle er - desværre - efterhånden yderst sjælden. Sauternes vine er meget likorøse, fede men samtidig meget aromatiske og delikate, især når de får lov at modne (gerne 15-20 i de gode årgange).
Din pris: 1 stk. á
175,00 DKK
Lager i butik: 1 flaske
Dutschke SUN DRIED Shiraz

Dutschke SUN DRIED Shiraz

Sprænger med sin voldsomme intensitet alle skalaer med en eftersmag, der kan nydes i flere minutter efter eliksiren har forladt munden.

Dette er en helt unik sød vin, Shiraz druen har fået lov til at tørre ind, mens den har hængt på vinstokke, for næsten at blive til rosiner. De plukkes og presses og dertil tilsættes dernæst en neutral druesprit, så gæring stoppes. Barossa Valley er velsindet med masser af solskin og vinstokke på Shiraz. En kombination af det og en skarp vinmagere er kunsten bagved denne vidunderlige vin.

Grundstoffet er gamle vinstokke, der har ydet deres bedste i denne vin. Vinen toner sig frem med en dyb, mørk, dyster farve med enorm viskositet.

Duften er original i tørrede frugter, især svesker og figner, som passes op af tætte noter af raffineret mørkt rørsukker, der med sit næsten florale udtryk giver vinen dybde og sammen med den frugtige syre, er en livgiver tilføjende stor kompleksitet. Smagen sprænger med sin voldsomme intensitet alle skalaer med en eftersmag, der kan nydes i flere minutter efter eliksiren har forladt munden. Sødmen er naturligvis stor, men på forunderligvis fremstår vinen stadig balanceret.

91 points- The Wine Advocate, Issue 205,
February 2013 (Lisa Perrotti-Brown)

91 points – James Halliday Wine Companion 2011
(James Halliday)

Unashamedly sweet and very ripe shiraz fruit, with an almost liqueur viscosity; most unusual and very difficult to point. Screwcap.
The Wine Advocate --- 91 point
James Halliday Wine Companion 2011 --- 91 point
 
The Wine Advocate --- 91 point
James Halliday Wine Companion 2011 --- 91 point
 
Din pris: 1 stk. á
349,00 DKK
Lager i butik: 13 flasker
Dutschke THE TAWNY 22

Dutschke THE TAWNY 22

En utrolig kompleks, intens og fyldig dessertvin med let oxidative toner, karamel og flot syre.

Denne 22 års tawny trækkes fra en solera som er sammensat af grundvin på flere forskellige druesorter. Udgangspunktet er vine på druerne palomino, verdelho, grenache, shiraz, touriga national og muscat. En utrolig kompleks, intens og fyldig dessertvin med let oxidative toner, karamel og flot syre.

Engang omkring slutningen af ​det 19. århundrede var kun 2 tønder land af de 72 ha. ejendommen besad tilplantet med druer. Hovedfokus dengang var græsning og kvægavl.
I ​1930erne købte Oscar Semmler, Wayne bedstefar, ejendommen og mere vinmark blev plantet, men det forblev primært kvægavl der var i fokus. Sådan forblev det indtil 1970erne da Oscars søn Ken returnerede
til Barossa Valley efter sin tid som jagerpilot hos RAF under Vietnam krigen. I 1975 tog det yderligere fart da Ken påbegyndte store tilplantninger af Shiraz druen. I dag er 45 tønder land er beplantet med Shiraz, Merlot, Cabernet
Sauvignon, og Chardonnay. Vi skal helt frem til 1990 før Ken og Wayne besluttede sig for at beholde nogle af druerne og begynde at producere vin under eget navn under varemærket ”Willowbend”. I 1998 kom det store gennembrud da Robert Parker gav vinhuset nogle flotte anmeldelser. Det betød fra den ene dag til den anden at interessen fra USA eksploderede og førte til navnet måtte ændres fra Willowbend til Dutschke. Dette for at sikre sig at vinene blev forbundet med dem der lavede dem og ikke blot til et navn som ingen, ud over Ken og Wayne, kendte betydningen af. Egen produktionen bliver aldrig en stor produktion. Derfor bliver det meste af frugten stadig solgt fra til andre vinproducenter i Barossa Valley såsom Krondorf og Mildara Blass. Dutschke producerer i dag ca. 30.000 fl. vin årligt, så der er stadig tale om en lille producent.



Din pris: 1 stk. á
399,00 DKK
Lager i butik: 15 flasker
Frederiksdal Nielstrupmark 2013

Frederiksdal Nielstrupmark 2013

Verdens eneste enkeltmarks kirsebærvin - lagret minimum 18 måneder på egefade


LAGRET PÅ TRÆFADE

Verdens eneste enkeltmarksvin på kirsebær. De selekterede bær spontantgæres  i 3-5 dage og færdiggøres på rustfrie ståltanke. Herefter lagres i 18 måneder på 225 og 400 liters træfade af fransk oprindelse. Kun de bedste bær bliver til Nielstrupmark – resten er deklassificeret til Sur Lie eller lagre videre til Reserve.

Nielstrupmark er vores mest elegante vin med noter af viol i næsen, tyttebær og hindbær i finalen.

VELEGNET TIL: PERFEKT TIL KRONVILDT, PATÉER, FUGLELEVER, DE STØRSTE OSTE ELLER DESSERTER MED BITTER CHOKOLADE.

JYLLANDSPOSTEN --- 4
FYENS AMTSAVIS --- 6
NORDJYSKE --- 4
 
JYLLANDSPOSTEN --- 4
FYENS AMTSAVIS --- 6
NORDJYSKE --- 4
 
Din pris: 1 stk. á
199,00 DKK
Lager i butik: 3 flasker
Frederiksdal Reserve

Frederiksdal Reserve

Masser af kompleksitet og nuancer fra lagring på små franske egefade


INTENS OG KOMPLEKS

Reserve er endnu mere kompleks. Vinen fremstilles af vores Stevnskirsebær, der har vildgæret i åbne kar de første døgn efter høsten. Vildgæringen giver vinen flere nuancer.

LAGRET PÅ SMÅ TRÆFADE 

Reserve er sammenstukket af flere årgange – og lagret på små 225 liters franske træfade i op til 30 måneder. Den lange kontakt med egetræet tilfører vinen fine nuancer af kaffe og chokolade.
Vinen er delvist styrket med vores eget kirsebærdestillat. Den balancerer smagen med diskrete aromaer af vilde kirsebær og skovhindbær.
Vinen har en kompleksitet og finesse, der kan matche det salte køkken. Den er meget velegnet til vildt, braiseret okse, kraftige oste, pateer og terriner. Samtidig er den fin i chokoladedominerende desserter. Reserve kan ligge i kælderen i mange år. Åbnet kan den holde sig i flere måneder på et køligt sted.
Vinen bør hældes på karaffel inden servering.

VELEGNET TIL: VILDT, OKSE, BERBERIEAND, PATEER, CHARCUTERIE OG OST

JYLLANDS-POSTEN --- 5
B.T. --- 5
WINELAB.DK. --- 5
VINAVISEN.DK. --- 5
POINT EKSTRABLADET --- 92 pts
POINT VIN-TOP-TI.DK --- 94 pts
VINKREUTZER --- 94 pts
INTERNATIONAL FOOD CONTEST 2015 --- Bronze
 
JYLLANDS-POSTEN --- 5
B.T. --- 5
WINELAB.DK. --- 5
VINAVISEN.DK. --- 5
POINT EKSTRABLADET --- 92 pts
POINT VIN-TOP-TI.DK --- 94 pts
VINKREUTZER --- 94 pts
INTERNATIONAL FOOD CONTEST 2015 --- Bronze
 
Din pris: 1 stk. á
229,00 DKK
Lager i butik: 6 flasker
Brown Brothers LATE HARVESTED ORANGE MUSCAT (37,5)

LATE HARVESTED ORANGE MUSCAT 2014

Stor fedme og koncentration men samtidig en syrlighed og en friskhed, som gør den meget delikat.

Producenten

Brown Brothers, med sine ca. 310 ha. vinmarker, er beliggende i den nordøstlige del af staten Victoria på grænsen til New South Wales, nær bjergkæden Great Dividing Ranges. Vindyrkningen koncentrerer sig omkring dalen ”King Valley”, der skærer sig ind i bjergkæden og gør det muligt for Brown Brothers indenfor nogle få hundrede kilometer at hente druer, der på en gang er typisk australske på det varme tørre lavland og nærmest ”europæiske” i det køligere og mere fugtige højland.

Fra de højest beliggende marker i 800 meters højde hentes Riesling og Sauvignon Blanc samt Pinot Noir og Chardonnay til produktion af mousserende vin. Fra markerne i 500 meters højde hentes Cabernet Sauvignon, Chardonnay, Muscat, Shiraz og Merlot, og på det varme lavland i 70 meters højde hentes bl.a. Tarrango og Orange Muscat.

Distriktet

Vinstokkene ankom faktisk til Australien allerede få år efter, at James Cook havde opdaget det nye kontinent (1770). På trods af de klimatiske vanskeligheder i starten forsøgte en del bønder at skabe sig en levevej via vinproduktion. I dag er Australien en ren guldgrube, hvad vin angår. Dels er kontinentet så isoleret, at man har kunnet forhindre, at mange af de sygdomme, der rammer europæiske vinstokke, vil brede sig hertil. Dels er klimaet unikt, når man forstår at udnytte det. Den tørre luft forhindrer mange svampesygdomme, noget som kræver mindre sprøjtning, og samtidig er en australsk vinbonde hvert år så godt som sikker på fuldmodne druer.

Et af de mest populære distrikter i dag er Victoria, i den sydøstlige del af landet. Her tillader de store forskelle i landskab, jordbund og klima at producere mange forskellige type vine.

Vinen

Det er to meget aromatiske druer, der er bestanddelene i denne vin: Orange Muscat (80%) som nedstammer fra Muscat à Petits Grains og er kendetegnede ved en duft af orangeblomster, samt druen Flora, en californisk krydsning mellem Gewürztraminer og Semillon, der blev frigivet fra University Farm i Central Valley i Californien i 1958. Flora er let genkendelig på sine abrikos- og mandelnuancer. Ingen af druesorterne er udbredte i Australien men er et resultat af Brown Brothers pionérarbejde med indføring af nye sorter på kontinentet.

Begge druer er høstet på vinmarken Mystic Park i det nordvestlige Victoria. De varme klimatiske omgivelser samt en sen høst i slutningen af marts gør, at druerne opnår et meget højt sukkerindhold, som regel med en potentiel alkoholprocent på mellem 15 og 16,5. Gæringen bliver standset, når vinen opnår 9,5-10% alkohol, og den har derfor et højt restsukkerindhold (ca. 115 g./l.). Aftapningen foregår umiddelbart efter endt gæring for at bevare mest mulig frugt og friskhed i vinen.

Late Harvested Orange Muscat & Flora har en flot, gylden farve samt en bouquet af solmodne frugter og orangeblomster. I smagen har vinen stor fedme og koncentration men samtidig en syrlighed og en friskhed, som gør den meget delikat. Vinen er som skabt til at blive drukket frisk og ung men vil uden tvivl udvikle større kompleksitet ved lagring.

Vinen kan anbefales til en lang række desserter men er især velegnet til desserter med frisk frugt eller puré af eksotiske frugter. Den er perfekt til dessert med appelsin, kanel, vanille og karamel. Prøv den også til sorbetis eller til blåskimmeloste.
Din pris: 1 stk. á
99,00 DKK
Lager i butik: 2 flasker
Petali di Rosa BRACHETTO D’ACQUI DOCG ØKO

Petali di Rosa BRACHETTO D’ACQUI DOCG ØKO

Brachetto er først og fremmest navnet på en rød italiensk druesort i Piemonte i det nordvestlige Italien. Druen dyrkes især i Alessandria, Asti og Cuneo provinserne, og kaldes også Borgogna. Navnet bruges også til de to mest kendte klassifikationer lavet på Brachetto druer, nemlig Brachetto d'Acqui (DOCG) og Piemonte Brachetto (DOC).

Forfaderen for Brachetto d'Acqui, "vinum acquense", var allerede berømt i Romertiden, og var blandt de fornemme gaver, som Cleopatra fik af Marcus Antonius og Julius Cæsar. Piemonte Brachetto DOC (1969) producerer også tørre rødvine (min. 85% Brachetto), men mest let mousserende vine i "frizzante"-stil. De bedste Brachetto-baserede vine er dog helt klart dem, som er klassificeret Brachetto d'Acqui DOCG (1996). Uanset om de er lavet i Rosso-, let mousserende (frizzante), mousserende- (Spumante) eller Passito-stil, skal de laves på min. 100% Brachetto.

Fælles for dem er, at de ofte har lav alkoholprocent (min. 5% for Rosso, 6% for Spumante og 11% for Passito) og besidder druens klassiske aromaer af røde bær, som hindbær, jordbær og tyttebær. Brachetto d'Acqui er som regel i den søde ende.
Din pris: 1 stk. á
129,00 DKK
Din pris: 6 stk. á
99,00 DKK
Lager i butik: 4 flasker
Trentham SPARKLING PINK MOSCATO

Trentham SPARKLING PINK MOSCATO

Trentham Estate ligger 15 kilometer fra Mildura (New South Wales) i et område, der i 1930'erne blev brugt til fåreavl. I slutningen af 40'erne omlagde man til planteavl, og i 1952 blev de første vinmarker plantet. I 1960 blev ejendommen købt af de nuværende ejere, familien Murphy, som var udvandret fra Irland i 1909. Man fokuserede på citrustræer, grøntsager og druer til hedvin, men gradvist ændrede man fokus og plantede flere vinstokke, som trivedes sublimt i undergrunden af rødt ler og kalksten. Vandforsyningen var samtidig sikret, da man kunne hente vand i den nærliggende Murray River.I dag har man kontrol over 45 ha. vinmarker, et state-of-the-art vineri, der årligt håndterer 5.000 tons druer. Man har også etableret Cellar Door-faciliteter i forbindelse med besøg, smagninger og salg samt åbnet en anerkendt restaurant på ejendommen. Kulminationen er foreløbig, at James Halliday i sin 2015 udgave af Australian Wine Companion, gav huset de maksimale 5 stjerner og betegnelsen: ' The value for money is unfailingly excellent '. Det er svært at være uenig i den vurdering!

Heathcote er et af de nyeste vinområder i Australien, som først for nogle få år siden blev tildelt sin egen Geographical lndication (G.I.). Før den tid hørte området under Bendigo i det centrale Victoria og druknede derfor lidt i mængden. Byen Heathcote ligger 100 km. nord for Melbourne. Vinregionen begynder 15 -20 kilometer syd for byen og slutter ca. 70 kilometer længere mod nord. Langs hele strækningen løber der en bjergkæde, som i undergrunden består af vulkanske klippeformationer. Jorden har en evne til at holde utroligt godt på vandet, og samtidigt dræner den godt. Det betyder, at man her kan dyrke vin uden brug af kunstvanding, hvilket giver meget intense og koncentrerede vine. Der har været dyrket vin i området de sidste 30-40 år, men det er først inden for de seneste år, at det virkeligt er blevet kendt - især for sine Shiraz-vine. De første seriøse vinproducenter begyndte for ca. 30 år siden, men i dag er der kommet mange nye til, og der er omkring 35 vinhuse i området. Dertil kommer et tilsvarende antal af vindrue dyrkere, som sælger til de store vinhuse. Men generelt er det en vinregion for de små, individuelle og kvalitetsbevidste producenter.
 
Din pris: 1 stk. á
119,00 DKK
Lager i butik: 22 flasker