Wine Spectator --- 92 point
Jyllandsposten --- 90 point
Finansbureauet --- 5 stjerner
Jean Vesselle OEIL DE PERDRIX

Jean Vesselle OEIL DE PERDRIX

Varenr: 11564546719

Normalpris
  349,00 DKK
Spar
  0,00 DKK
Din pris
Kun online
1stk. á 349,00 DKK (inkl. moms)

  • Click & Collect
    Bestilte varer afhentes i butikken på Amager
  • Gratis lokal levering
    Kun til postnr: 2300, 2770 og 2791
  • Kundeservice
    60 11 08 08
  • Mobile Pay betaling
    Hurtigt og nemt




Den er tør og elegant med en smuk, frugtagtig bouquet. Farven er ganske speciel og forklarer navnet "agerhøneøje"

Producenten

Ved siden af de adskillige millioner flasker, som de store champagnefirmaer producerer årligt, må Jean Vesselles årlige produktion på ca. 80.000 flasker siges at være beskeden. Lidt kan være meget godt i området, og blandt champagnekendere anses familieforetagendet Jean Vesselle for at være en af de dygtigste "Récoltants-manipulants", en producent som selv vinificerer de druer, han producerer, og ikke bare sælger dem videre til et større firma.

Beliggende i byen Bouzy, som især er kendt for den gode kvalitet af Pinot Noir druen, var det lille familiefirma Jean Vesselle op til begyndelsen af det 20. årh. kendt for produktion af fremragende rødvine på Pinot Noir, mens Chardonnay og Pinot Meunier druer blev solgt videre til store producenter. Som mange andre producenter i Champagne så Vesselle i Bouzy alle vinmarker, som ikke var blevet ødelagt af vinlusen Phylloxera, blive udslettet af første verdenskrigs kamphandlinger på stedet. Man genopbyggede derfor alle vinmarker i 1921 og begyndte i 1928 og 1929, som var nogle kæmpe produktionsårgange, at producere fremragende druer. Den økonomiske situation gjorde det imidlertid umuligt at sælge disse druer, og Jean Vesselles bedstefar begyndte derfor selv at lave Champagne. Jean Vesselles far fortsatte produktionen af Champagne men solgte ca. 30-60% af drueproduktionen. Da Jean overtog firmaet, besluttede han at lave Champagne af hele produktionen af druer. Efter Jean Vesselles død midt i 90'erne, er det datteren Delphine Vesselle, som i dag står ved roret. Firmaets nuværende 11 ha. er udelukkende beplantede med Pinot Noir (90%) og Chardonnay.

Vinen

Jean Vesselle "Oeil de Perdrix" er en såkaldt "blanc de noirs", dvs. at den kun laves på Pinot Noir druen. Den er tør og elegant med en smuk, frugtagtig bouquet. Farven er ganske speciel og forklarer navnet "agerhøneøje" – nærmest grå-rosé. "Oeil de Perdrix" er en hvidvin med et snert af farven, som stammer fra meget modne Pinot Noir druer, og den har den klassiske farve, som mange champagnevine i gammel tid udmærkede sig ved.
Før i tiden opstod farven i virkeligheden, ikke fordi man ønskede det, men fordi det ofte ikke kunne undgås, når man sorterede de bedste klaser til en vin. Nogle druer blev uundgåeligt knust, og skindet afgav derved farven til mosten, noget som mange af de store Champagnefirmaer skyndte sig at "rette" på ved at behandle mosten – og derved desværre også fjernede en del af vinens smag og karakter.

I dag kontrollerer man selvfølgelig processen meget mere, og flere har opdaget, at den specielle "Oeil de Perdrix" farve i grunden er meget smuk. Til "Oeil de Perdrix" udvælger Delphine Vesselle druer, som stammer fra de bedste og mere solrige parceller, og det forklarer vinens meget intense og lidt "vinøse" karakter.

Oeil de Perdrix er en karakterfuld champagne, som sagtens kan drikkes som aperitif eller for sig selv, men som også vil passe fint til et helt måltid. En udsøgt oplevelse!
Læs mere

Frankrig
Champagne
U/Å
0,75
12
Pinot Noir
Oeil de Perdrix er en karakterfuld champagne, som sagtens kan drikkes som aperitif eller for sig selv, men som også vil passe fint til et helt måltid. En udsøgt oplevelse!
100