Cecilia Beretta Valpolicella SUPERIORE RIPASSO

Cecilia Beretta Valpolicella SUPERIORE RIPASSO

Varenr: 06060111535

Normalpris
  175,00 DKK
Spar
  36,00 DKK
Din pris
Kun online
1stk. á ( 175,00)139,00 DKK (inkl. moms)

  • Click & Collect
    Hent dine bestilte varer i butikken på Amager
  • Altid gratis lokal levering på Amager
    Gælder postnumre: 2300, 2770 og 2791
  • Gratis levering til Storkøbenhavn
    ved køb over 499 DKK
  • Kundeservice
    60 11 08 08
  • MobilePay betaling
    Hurtigt og nemt




Fløjlsblød vin med meget spændende krydrede toner og skovbundsnoter. Eftersmagen er lang og frugtig med mange detaljer.

Valpolicella Superiore Ripasso er lavet på 65% Corvina, 20% Rondinella, 10% Negrara og 5% Corvinone dyrket nordøst for Verona, på en ler- og kalkholdig jordbund.

Druerne er 100% afstilket, og efter en skånsom masning bliver de efter en kold macerering sat til gæring på rustfrie ståltanke (temp. 24-25 grader) i 15 dage. Vinen bliver opbevaret på tank til februar, hvor den blandes med druemasken efter presning af Amarone og gennemgår en ny gæring. Denne ”Ripasso”-proces tilfører vinen mere struktur og aroma. Derefter modner vinen på træfade af forskellig størrelse i 12 måneder. Efter aftapning bliver vinen yderligere gemt i kælderen i 8-12 måneder.

Vinen har en flot, mørk rubinrød farve og en kompleks, sødmefuld aroma af modne kirsebær og blommer. Smagen er blød med meget spændende krydrede toner og skovbundsnoter. Eftersmagen er lang, frugtrig og med mange detaljer. Prøv at servere den til lam, fjerkræ
og kalv samt naturligvis til ost.
Servér den ved ca. 17-18 grader

Veneto er ikke et vinområde, hvor vinproduktion bare er lige ud ad landevejen. Mindst tre druer – i virkeligheden ofte flere – bliver forenet i et perfekt match i gæringen, som for nogle af vinene først foretages i foråret efter høsten. Bordeaux har sine Sauternes, Tokaji sine Aszu-vine, og Veneto sine Amarone- eller Recioto-vine.

Venetos tradition for at anvende forskellige lokale druer i deres vine blev allerede beskrevet i det 1. årh. f.Kr. af romerne, som i øvrigt menes at have indført appassimento-teknikken i området med en delvis tørring af druerne inden gæring. Valpolicella-vine laves på de samme druesorter, som man anvender til Amarone eller Recioto, men samtidig også på druer, som er vinificeret umiddelbart efter høsten ligesom de fleste rødvine i verden. De bedste Valpolicella-vine kommer fra det mere afgrænsede område Classico midt i distriktet.


Vinhuset Cecilia Beretta er opkaldt efter den pragtfulde Villa Beretta, bygget i det 17. århundrede af grev Giuseppe Beretta i Mizzole i den østlige del af Valpolicella. Ejendommen blev købt af familien Pasqua i slutningen af 1940’erne, men dens fulde potentiale som vinbrug blev først for alvor udnyttet fra 1980’erne, hvor vinmarkerne blev genplantet, og et vinificerings- og vinforsøgscenter blev etableret.

I dag producerer man vine på 89 hektar vinmarker, hvor de 54 ejes af Pasqua-familien, og de resterende 35 hektar ejes af selvstændige vinbønder, som har en langtids-drueleveringskontrakt med Cecilia Beretta. I Valpolicella og Valpolicella Classico-distriktet er vinmarkerne fordelt med 8 hektar i Castello di Montorio (familieejet), 30,5 hektar i Mizzole (ligeledes familieejet) og 26,40 hektar i Terre di Cariano (ejet af selvstændige vinbønder, men dyrket af Cecilia Beretta). I Verona-distriket ejer familien 15,50 hektar i Mattaranetta, og man dyrker også
8,40 hektar i Soave Classico.

Cecilia Beretta betragtes som familien Pasquas kronjuvel. Vinproduktionen hos Cecilia Beretta er totalt adskilt fra Pasqua. Vi har foreløbig udvalgt 3 vine fra Cecilia Berettas sortiment, som alle er værdige repræsentanter for det ypperste i Veneto.

Læs mere

Italien
Rødvin
2016
75 cl.
13,5
Veneto
17-18 Grader
65% Corvina, 20% Rondinella, 10% Negrara og 5% Corvinone
Lam, fjerkræ og kalv samt naturligvis til ost.
100