( KØB 12 FLASKER - SPAR 1200,- )
Cantine Lenotti Amarone della Valpolicella Classico BLACK LABEL - 2012

Cantine Lenotti Amarone della Valpolicella Classico BLACK LABEL - 2012

Varenr: 06014011235

Din pris
1stk. á 249,00 DKK (inkl. moms)

6stk. á 199,00 DKK (inkl. moms)

12stk. á 149,00 DKK (inkl. moms)

  • Click & Collect
    Hent dine bestilte varer i butikken på Amager
  • Altid gratis lokal levering på Amager
    Gælder postnumre: 2300, 2770 og 2791
  • Gratis levering til Storkøbenhavn
    ved køb over 499 DKK
  • Kundeservice
    60 11 08 08
  • MobilePay betaling
    Hurtigt og nemt




Denne vin er "varm" og fløjlsblød og har en charmerende friskhed til sidst, som på fornem vis fremhæver trækarakteren.
Vinen er let teglstensrød og har en meget fin og eksotisk duft.


I Valpolicella i Veneto-distriktet produceres der tre helt forskellige vine: Recioto, Amarone og Valpolicella. Recioto er en sød rødvin, der ofte anvendes som aperitif eller til dessert. Fremstillingsmetoden er bemærkelsesværdig, idet druerne ikke straks bringes til vinificering, men tværtimod lægges eller hænges til tørre.

Amarone fremstilles efter nøjagtig samme fremgangsmåde som Recioto, altså ved tørring af druerne (appassimento). Forskellen ligger i, at Amaronen får lov til at gære helt ud, så alt sukkeret forgæres. Mascerationen varer normalt helt op til 8 uger, inden druerne presses, og vinen hældes på fad. Amaronen lagres i 3-5 år på store træfade, der typisk er lavet af slovensk eg eller kirsebærtræ. Efter fadlagring lagres vinen typisk yderligere 2 år på flaske, inden den kommer i handlen. En Amarone vil altid være karakteriseret ved stor intensitet og fylde, men en god Amarone bliver dog aldrig tung. Den bærer sin styrke og koncentration med en forbløffende elegance. Duftnoterne er mangfoldige: kaffe, kakao og frem for alt hasselnød, når den begynder at få lidt alder.

Cantine Lenotti står bag denne Amarone, lavet på druer fra vinmarker eller parceller tilhørende familiemedlemmer,
som ikke er involveret i familiefirmaet.

Lenotti står for høsten, udvælgelse af druerne til tørring, vinificering og salget af vinen. På gården betragter man vinen som firmaets
"anden-Amarone" – i lighed med andre vingårde, som ofte producerer en såkaldt "andenvin".
Det er ofte vine som giver fuld valuta for pengene.

Cantine Lenotti er således garant for vinens kvalitet.

Amarone Black Label er lavet på druerne Corvina, som nemt angribes af ædel råddenskab, samt Rondinella og Molinara,
høstet på parceller i Negrar, Valgatara og Fumane.


Amaronevine produceres i Veneto-distriktet, som ligger i det centrale Norditalien og strækker sig fra lidt vest for Verona til Venedig. Kunst, kultur og arkitektur i området er en historie for sig, som tæller andet og mere end Romeo og Julies stadigt bevarede domiciler og den gamle romerske arena i Verona. Vin produceres overalt, også i lavlandet, men kun vinene fra skråningerne i Classico-områderne har kvalitetsmæssig interesse.


Vingården Lenotti ligger i udkanten af byen Bardolino lige ved Gardasøens bred i umiddelbar nærhed af de smukke bakker omkranset af vinmarker og oliventræer. Det er netop søen, som giver området det ganske særprægede mikroklima, som nærmest er perfekt til vindyrkning.

Kældrene er etableret, så de hamonerer med det smukke landskab, og er udstyret med meget moderne vinificerings- og aftapningsfaciliteter. Men skabelsen af gode vine starter allerede i vinmarkerne, og derfor bruger Lenotti megen tid på dyrkning og udvælgelse af vinstokke. Druerne er høstet separat i de forskellige produktionsområder, og hver parcel bliver vinificeret for sig. Det sidste er ikke bare et markedsføringsnummer men et bevidst valg for at udvikle hvert område, hver parcel og druekarakter bedst muligt.

Læs mere

Italien
Rødvin
2012
75 cl
15,5
Veneto
16-18 grader
70% Corvina, 25% Rondinella, 5% Molinara
okse- og kalvesteg, til vildt retter eller til modne oste.
100