Grover of the year --- 2016 Gambero Rosso
Ca del Baio Langhe Nebbiolo BRIC DEL BAIO

Ca del Baio Langhe Nebbiolo BRIC DEL BAIO

Varenr: 06019011435

Din pris
Kun online
1stk. á 199,00 DKK (inkl. moms)

  • Click & Collect
    Hent dine bestilte varer i butikken på Amager
  • Altid gratis lokal levering på Amager
    Gælder postnumre: 2300, 2770 og 2791
  • Gratis levering til Storkøbenhavn
    ved køb over 499 DKK
  • Kundeservice
    60 11 08 08
  • MobilePay betaling
    Hurtigt og nemt




Kompleks og kødfuld, med en behagelig elegance. En meget harmonisk og charmerende vin – typiske for STORE vine fra Piemonte.

Producenten

For familien Grasso, som ejer Ca’ del Baio i nærheden af landsbyen Treiso, kun 7 km. fra Alba, har respekten for naturen måske været en selvfølgelighed mere end en formuleret filosofi. Vingården er gået i arv fra generation til generation siden 1880 (4 generationer på gården lige nu), og hvis man ikke behandlede vinstokkene og den jord, de vokser på ordentligt, havde næste generation ikke grundlag for at producere gode vine.

Derfor har brugen af kunstgødning og ukrudtsmidler længe været bandlyst på gården. Sygdomsbekæmpelse går mere i retning af håndarbejde på vinstokkene (løbende beskæring eller udtynding) eller brug af seksuel forvirring mod insekterne. Kun miljøgodkendte midler bruges, hvis det viser sig nødvendigt.
I vinificeringen bruger man kun druernes naturlige gær og tilsætter ikke andet til vinen end en meget begrænset mængde SO2 (svovldioxid), som er med til at sikre vinene en god udvikling under modningen på flaske.

Distriktet

Få steder på jorden er smukkere end Piemonte på en solskinsdag ved efterårstide. De bølgende bakker med vinmarker der står i gyldne farver med de sneklædte Alper i baggrunden og blå himmel foroven. Det ligner ren magi. Det, der præger efteråret i Piemonte, er nu ellers tågedis, der opstår, når den kolde bjergluft fra Alperne mødes med den lune luft fra lavlandet.

Langhe DOP dækker over hele Cuneo provinsen i det nord-vestlige Italien og spænder dermed også over et bredt spektre af vine. Navnet Langhe anvendes således om vine fra både Barolo, Barbaresco, Alba, Roero, Dogliani med flere, såfremt de er produceret på andre druer end de tilladte inden for de respektive områder. Langhe Nebbiolo DOC blev introduceret i 1993 og omfatter skråningerne omkring Alba med områder som Barolo og Barbaresco. Loven kræver et minimum på 85% Nebbiolo, som således ofte suppleres med Barbera men også andre druer.

Vinen

”Bric del Baio”, Langhe Nebbiolo laves på 100% Nebbiolo druer, som hentes på en håndfuld topparceller i Treiso og Barbaresco. Disse parceller har det til fælles, at de alle vender mod vest, er beplantet i 2001 og består hovedsageligt af kalk- og mergelholdig undergrund, noget som giver både finesse, aroma og struktur til vinene. Vinen er gæret på ståltanke og overføres derefter til slavonske træfade (20-30 hl. ”botti” fra Gamba), hvor den gennemgår en malolaktisk gæring og bliver derefter modnet i 15 måneder.

Vinen har en flot, dyb, rubinrød farve. I duften afslører den klassiske frugtrige toner af syltede kirsebær og blommer. Smagen er kompleks og kødfuld med en elegance, som gør den behagelig allerede i sin ungdom. Det er en meget harmonisk og charmerende vin – typiske kvaliteter for store vine fra Piemonte.

Prøv den til klassiske italienske retter med kalv, okse, lam eller til pastaretter. Også velegnet til hvidskimmeloste. Serveringstemperatur: 16-18°C.
Læs mere

Italien
Rødvin
Kontakt os, for aktuel årgang - Klik her
0,75cl
14
Langhe
100% Nebbiolo
Vinen har en flot, dyb, rubinrød farve. I duften afslører den klassiske frugtrige toner af syltede kirsebær og blommer. Smagen er kompleks og kødfuld med en elegance, som gør den behagelig allerede i sin ungdom. Det er en meget harmonisk og charmerende vin – typiske kvaliteter for store vine fra Piemonte. Prøv den til klassiske italienske retter med kalv, okse, lam eller til pastaretter. Også velegnet til hvidskimmeloste. Serveringstemperatur: 16-18°C
100